En krone mere for en liter mælk lyder ikke af meget. Men læg seks kroner oveni for din kaffe, tre kroner for dine frosne hindbær og to kroner for din pasta, og så er det pludseligt noget, der gør tegnebogen lettere.
Inflationen, som den seneste tid mest har været forbeholdt energi, håndværkerregninger og boligpriserne, har nu også ramt dine fødevarer, og fra 1. januar har supermarkederne sat priserne op på en række produkter.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at regningen for de højere omkostninger for producenterne af fødevarer i stadig højere grad sendes videre til forbrugerne. Af opgørelsen fremgår det blandt andet, at prisen på margarine er steget med næsten 16 procent siden januar sidste år, mens priserne på mælk og yoghurt er steget 14 procent. En stor andel af prisstigningen er netop sket sidst på året.
Stigningerne kommer som følge af en række ting. Særligt de stigende priser på el, olie og gas gør produktionen dyrere. Derudover har der længe været global mangel på en række varer, og mangel på produkter som korn, olier og mælkepulver har presset priserne på verdensmarkedet op.
»En begyndende fødevarekrise«
Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kalder det »en begyndende fødevarekrise med langt dyrere råvarer«.
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker i Danske Bank, er de stigende priser ikke udelukkende en dårlig ting. De kan nemlig også ses som følge af den historisk lave ledighed. Det har betydet, at der er mangel på arbejdskraft, og som en lokkende gulerod har arbejdsgiverne øget lønningerne. Det betyder også, at mange brancher har måttet øge deres priser. Hun nævner, at hvis man er for nylig er kommet ind på arbejdsmarkedet, så har man især draget fordel af den seneste udvikling.
»Problemet er, at det ikke er alle, der sidder i den situation, og hvis du er på overførselsindkomst, på pension eller er studerende, så kan du godt mærke, at dine penge ikke rækker lige så langt.«
Louise Aggerstrøm Hansen giver udtryk for, at danskerne i en længere periode siden finanskrisen ikke har oplevet drastiske prisstigninger, som dem vi ser nu.
»Vi har været i en lang periode med så lidt inflation, og danskerne har nærmest ikke været vant til, at priserne lige pludseligt kan stige. Supermarkederne er tilbageholdende med at sætte priserne for højt op. Derudover mister de kunder, hvis konkurrenterne ikke følger trop.«
Hun mener desuden, at supermarkederne af de grunde selv betaler en del af regningen, så kunderne ikke nødvendigvis betaler en pris, der stemmer helt overens med den egentlige prisstigning.
Ikke til at spå om
Salling Group, som blandt andet ejer Føtex, Netto og Bilka, svarer på e-mail, at de også mærker til de stigende priser:
»Vi kan ikke p.t. give noget entydigt svar på konkrete prisstigninger, men mærker i lighed med resten af branchen stigende priser fra leverandørerne, og det er også her, hos leverandører og producenter, du skal finde forklaringen på stigningerne. Vi forsøger at minimere prisstigningerne, men det enkelte produkts stigning afhænger i sidste ende af, hvor stor en prisstigning, vi får fra vores leverandører. Vi ser stigningerne på tværs af en række varer lige fra for eksempel mejeri fra Arla, dåseøl fra Carlsberg, frugter på dåse og morgenmadsprodukter fra Orkla.«
Det er endnu ikke til at sige, hvordan prisudviklingen kommer til at se ud på sigt, eller hvornår vi begynder at kunne se, priserne falde igen.
Hos Louise Aggerstrøm Hansen er der ikke megen frygt at spore, og hun pointerer, at vi sammenlignet med USA og eurozonen har en forholdsvis lav inflation. Derudover mener hun, at en stor del af inflationen er hægtet op på energipriserne, som allerede er faldet igen i februar. Hun forventer, at inflationen kommer til at aftage i løbet af de kommende måneder.
Henning Otte Hansen er af den overbevisning, at vi kommer til at se priserne stige yderligere, før de falder igen:
»Det kan godt tage et halvt eller et helt år, før man kan mærke den fulde afsmitning på priserne, så der er nok mere i vente endnu.«