Manden bag et nyt dansk skattesystem

I dag fremlægger Carsten Koch som formand for skattekomissionens længe ventede forslag til et nyt skattesystem. Lige siden ungdommen har han været optaget af at udforme den rette skattemodel.

Læs mere
Fold sammen
Han er blevet kaldt for den evige 68er. Et produkt af hippiebevægelsens og marxismens røgelsesindhyllede ideer. Han er erklæret socialdemokrat og har brugt en del af sit voksne liv på at bo i et kollektiv.

Men på mandag vil Carsten Koch tone frem i et jakkesæt og fremlægge et forslag til et nyt skattesystem som formand for den borgerlige regerings skattekommission.

Paradokset er ikke til at komme udenom, og det har fulgt den tidligere socialdemokratiske skatteminister igennem hele hans senere karriere i finanssektoren, hvor han langsomt har tonet de unge dages idealisme ned.

Ligesom han også har vænnet sig til jakkesættets trange form fremfor den bløde sweaters varme. Et af de helt store spørgsmål op til skattekommissionens forslag har været, om det er muligt at nedbringe skatten på en intelligent måde, så man får gevinst i form af større arbejdskraft og besparelser på de offentlige udgifter.

Spørgsmålet er langtfra nyt for Carsten Koch. For nogle år siden var det hans egen idé at nedsætte en skattekommission. Og igennem sin tidligere ansættelse som direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har han været med til at søsætte innovative skattetanker.

På dagen, hvor han blev skatteminister i 1994, argumenterede erhvervsrådet for en højere skat på ejerboliger - en idé, der næppe finder vej til mandagens fremlæggelse.

Når eleverne på Københavns Universitet i sin tid skulle til forelæsning ved lektor Carsten Koch, mødte de en mand oppe ved tavlen, der havde speciale i marxistisk økonomi. Og når han blandede sig i den offentlige debat som økonom, skete det altid med udtalelser dybt begravet i socialismen.

Carsten Koch er vokset op i Lyngby som søn af en skrædder, og ligesom så mange andre 68ere tog han turen fra det venstreorienterede universitetsmiljø til Socialdemokratiet. Men han blev først officielt indmeldt i partiet sent i 80erne, hvilket var årsag til en del bekymring hos den politiske ledelse af Arbejderbeveægelsens Erhvervsråd, hvor han blev ansat i 1982.

Her er han tidligere blevet beskrevet af kollegaer som en økonom, der lader sig mere styre af saglighed end hensynet til at nå de »rigtige« politiske konklusioner. Internt i Socialdemokratiet har han fået det skudsmål, at han er mere tænker end partisoldat. Men han er samtidig blevet hyldet for sin utraditionelle stil, og han var manden, der frit kunne tale uden at blive knyttet til enten Auken- eller Nyrup-fløjen.

Hans tidligere sambo på Nordens Kollegium ,den så kendte SF'er Holger K. Nielsen, har sagt om Carsten Koch, at »han bliver den eneste skatteminister, der har læst Karl Marx’ »Kapitalen« - og forstået den.«

Minister i 1994

Tilværelsen ændrede sig for Carsten Koch, da han i 1994 blev udnævnt til skatteminister af Poul Nyrup Rasmussen og dermed for alvor trådte ind i offentligheden. Hele kontoret i erhvervsrådet blev dengang sat i sving for at skaffe den nyslåede minister et passende jakkesæt til seancen hos dronningen.

Senere blev han en kritiseret sundhedsminister, der pådrog sig både patienterforeninger og politiske partiers vrede over en medicintilskudsordning. En af de politiske succeser var at nedbringe ventelisterne på sygehusene.

I 21 år boede Carsten Koch i bofællesskabet Trudeslund i Birkerød, men nu bor han og hustruen i et hus i samme by.

- Når man ikke længere synes, at plenumdiskussionerne om, hvorvidt man skal investere i det ene eller det andet til børnene, er interessante, så er det tid til at gøre plads til nogle nye, har Carsten Koch tidligere sagt om livsstilsskiftet.

Som direktør hos Danske Invest blev nogle af fordommene om finansverdenen aflivet. Og dermed foretog han fuldt ud hamskfitet fra marxismen til kapitalismen.

- Jeg er blevet opmærksom på, at lysten til penge driver meget. Ikke bare i form af almindelig pengegriskhed, har han tidligere sagt.