Mandag bød på en omgang skuffende nøgletal fra USA

De amerikanske indkøbschefers syn på servicesektoren var igen dårligere end ventet i maj i opgørelsen over PMI Service fra Markit Economics.

PMI-indekset for service landede på 53,6 i maj. Ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg hos økonomerne var der ventet et indeks på 54,0, der også var niveauet måneden før.

De skuffende data trak det samlede PMI-tal for måneden ned til 53,6 fra 53,9 måneden før.

Undersøgelsen over indkøbschefernes aktivitet fra ISM viste 56,9 i maj mod forventet 57,1 og 57,5 i april.

De amerikanske fabriksordrer faldt som ventet 0,2 pct. i april efter en stigning i marts på 1,0 pct., mens ordreindgangen af varige forbrugsgoder faldt med 0,8 pct. på månedsbasis i april, hvor økonomerne havde forudset et fald på 0,6 pct. efter et drop i ordreindgangen på 0,7 pct. i marts

Renset for transportsektoren lå ordreindgangen 0,5 pct. lavere i april end i marts, mens den faldt 0,4 pct. måneden før. Her var ventet et fald i april på 0,2 pct.

/ritzau/FINANS