Magtskifte i Grønland vil ændre vilkår for minedrift

Grønland er kastet ud i et bittert valgopgør. Med landsstyreformand Kuupik Kleist fra IA i spidsen får grønlænderne nul kroner ud af et mineeventyr, mener oppositionspartiet Siumut. Partiet kræver kraftig revision af storskalalov.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: John Rasmussen,

Mens det grønlandske landsstyre med landsstyreformand Kuupik Kleist i spidsen er på vej til en konfrontation med oppositionen i Folketinget om konsekvenserne af den grønlandske storskalalov, bliver Grønland nu kastet ud i et bittert valgopgør om selvsamme lov.

Det blev skudt i gang i aftes, da Kuupik Kleist udskrev valg til Grønlands Landsting til marts. Hvis der sker et magtskifte og det socialdemokratiske oppositionsparti, Siumut, overtager roret i Grønland, vil partiet kræve radikale ændringer for vilkårene for minedrift i Grønland. Det siger formanden Aleqa Hammond.Hendes parti mener, at storskalaloven er al for lempelig. Kritikken går især på, at mineselskaberne slipper for at betale produktionsskat, dvs. royalty, som ellers er standard i mange udviklede minelande, fordi det er en sikker kilde til skat. Med de gældende regler i Grønland skal mineselskaberne betale selskabsskat, som potentielt kan give Grønland større samlede skatteindtægter end royalty. Men selskabsskat er samtidig også en mere usikker kilde til indtjening, da den falder senere end produktionsskatten, eller der kan ske en reduktion, hvis selskaberne ikke overholder de såkaldte transfer pricing-regulativer. Dernæst er Siumut imod lave lønninger til udenlandske minearbejdere. Og derfor må loven revideres.

»Ikke godt nok«

»Kuupik Kleists måde at lede landet på vil jo føre til, at mineselskaberne ikke skal betale en eneste øre af produktionen. Vores vigtigste krav under valgkampen er indførelse af royalty. Vi vil ikke være med til at give råstofferne i undergrunden gratis væk til udenlandske mineselskaber. Det er minimalt, hvad Grønland får ud af minedrift med den nuværende lovgivning. Hvorfor skal grønlænderne kun nøjes med lidt selskabsskat fra mineselskaberne, hvis de har overskud. Det er ikke godt nok, vi kræver royalty indført,« siger Alaqa Hammond.

Hun kritiserer dernæst, at det i forbindelse med de store mineprojekter er alt for nemt for mineselskaberne at hente billig udenlandsk arbejdskraft til Grønland. Partiet er imod, hvad hun kalder social dumping i Grønland. Her går kritikken på, at de mange hovedsagelig kinesiske anlægsarbejdere, der skal bygge en jernmine ved Nuuk til 13-14 milliarder kr., vil få en grønlandsk mindsteløn på 80,41 kr. i timen. Men fratrukket kost, logi, forsikring, skat med videre, kan lønnen ende på bare 34,77 kr. i timen, viser beregninger fra selvstyret. Landstinget vedtog storskalaloven i december, hvor Siumut i protest undlod at stemme.»Får vi flere stemmer end det regerende parti (IA. red.), vil vi under forhandlingerne om dannelse af en ny regering blandt andet kræve, at storskalaloven og råstofloven bliver taget op. Vi indgår landsstyrekoalition med de partier, der er villige til at stramme op på lovene,« siger Aleqa Hammond.Hvis Siumut får held med sin ønskede stramning af storskalaloven, kan det i værste fald skræmme investorerne i store mine- og aluminiumsprojekter væk, men det afviser formanden for Siumut.»Det er ingen skræmmekampagne. Det er en fair tilgang til at indlede forhandlinger med mineselskaberne på,« siger Aleqa Hammond.