Lussing ikke nok til bortvisning

Øretæver uddelt til kolleger under private omstændigheder er ikke nok til en bortvisning.

Til en privat fest kom to ansatte i en Føtex-forretning op at toppes. Den mandlige ansat gav sin kvindelige kollega en lussing, fordi hun havde fortalt hans kæreste, at de tidligere havde været sammen.

Mandag morgen stod chefen klar med en bortvisningsskrivelse til den mandlige kasseekspedient. Pigen havde fortalt episoden til chefen, der truede med sagsanlæg, hvis den mandlige medarbejder ikke ville skrive under på at have udøvet vold, hvilket han derfor gjorde.

Efterfølgende hev den bortviste medarbejder chefen i retten for usaglig opsigelse.

Både byretten og Vestre Landsret mente ikke, at den mandlige kasseekspedient havde misligholdt ansættelsesforholdet, da lussingen blev givet til en privat fest uden tilknytning til arbejdet.

-anis