Lundbeckfonden skal på landkortet

Lene Skole har overtaget en veldrevet Lundbeckfonden, som vil uddele tre milliarder kroner til dansk forskning frem til 2020. Men kendskabet til fonden er i bund. Det skal en ny åbenhed lave om på, bebuder fondens nye administrerende direktør.

Foto: Søren Bidstrup. Lene Skole, ny direktør for Lundbeck-fonden
Læs mere
Fold sammen

Støvet, gammeldags, søvnig og lukket. Ord, der uvilkårligt popper op, så snart man hører ordet fond.

Det er Lundbeckfondens nye administrerende direktør, Lene Skole, godt klar over, da emnet kommer op under interviewet til denne artikel. Men som hun bemærker, så signalerer Lundbeckfondens nye domicil på Østerbro åbenhed og transparens.

Bygningen, der huser Lundbeckfonden, har store vinduespartier mod gaden, og indenfor er der flot lysindfald selv på denne regnvåde decemberdag, da Lene Skole har fået klemt et interview ind sin travle kalender. Jobbet som fondsdirektør er ikke nogen nedtrapningspost for den tidligere CFO i Coloplast.

De fysiske rammer gør det selvfølgelig ikke alene, men hos Lundbeckfonden er bygningen faktisk et vidnesbyrd om nye tider. Den 60 år gamle Lundbeckfonden er en af de erhvervsdrivende fonde, som har ladet sig indhente af nutiden.

Lundbeckfonden har de seneste år indrettet sig på at agere som en moderne virksomhed og er i samme ombæring flyttet fra en smuk, gammel patriciervilla i Hellerups ambassadekvarter til en topmoderne, men også mere praktisk og rummelig kontorbygning til fondens 28 ansatte.

Fokus på fremtiden

Kun et gigantisk sort-hvid foto af fondens stifter, Grete Lundbeck, i fondens reception trækker en tråd tilbage til fortiden. Grete Lundbeck var enke efter Hans Lundbeck, der i 1915 grundlagde medicinalvirksomheden H. Lundbeck, som i øvrigt begyndte som handelsvirksomhed med blandt andet maskiner, slik og kameraer i sortimentet.

Moderniseringen af Lundbeckfonden er sket under Lene Skoles forgænger, Christian Dyvig. Han kom i løbet af sine tre år som fondens direktør – kort fortalt – til at personificere aktivt ejerskab og større tilgængelighed, og så hjemtog han med betydelig succes forvaltningen af Lundbeckfondens nu 13 millarder kroner store beholdning af værdipapirer.

Skarp og synlig

55-årige Lene Skole har derfor overtaget, hvad hun betegner som en veldrevet organisation, men hvad hjælper det, hvis omverdenen ikke ved det? Og hvis omverdenen måske heller ikke en gang ved, hvad Lundbeckfonden er, men pr. automatik forbinder den med noget gammeldags og støvet?

Lene Skole, der frem til i sommer var CFO i Coloplast, har derfor sat åbenhed og transparens på agendaen i den stenrige Lundbeckfonden, som ved udgangen af 2013 havde en nettoformue på knap 38 milliarder kroner.

»Hvis vi skal af med det ry, som fonde har, så bliver vi nødt til at være mere transparente. Jeg tror, vi er forbi den periode, hvor den, der lever stiller, lever godt. Vi bliver nødt til at vise, hvad vi gør og være åbne om, hvad vi gør. Og vi skal også have en mening om tingene. Det vil du komme til at se mere af hos os. Det er vigtigt for at komme af med det image, fonde har,« siger Lene Skole.

Det betyder ifølge Lene Skole, at Lundbeckfonden vil komme til at kommunikere mere, men også vil blive mere skarp i sin kommunikation og samlet gøre sig mere synlig. Hvordan det i praksis bliver udmøntet – ud over en opgradering af fondens hjemmeside, så den kan matche de bedste danske C20-selskabers – kan hun endnu ikke sige noget om. Kommunikationsstrategien skal udformes i samarbejde med en endnu ikke ansat kommunikationschef.

Lene Skole har i disse uger ansættelsessamtaler med mulige kandidater til den ledige stilling, og det bliver så i øvrigt den første kommunikationschef i fondens historie. Endnu et signal om en stadigt mere moderne og snart også mere åben fond.

»Hidtil har vi mest kommunikeret reaktivt. Når vi er blevet spurgt. Vi skal kommunikere meget mere eksternt. Vi har rigtig mange interessenter. Forskere, universitetsverdenen og politikerne på Christiansborg kender os allerede, men i den brede befolkning tror jeg ikke, at der er ret mange, der kan fortælle, hvad Lundbeckfonden er, og hvad vi laver. Vi vil for eksempel gerne være med til at sætte fokus på forskning. Det er vigtigt, at vi i Danmark kommer til at tale mere om forskning og får flere til at interessere sig for de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelig fag,« siger Lene Skole.

Den kommende kommunikationschef får også til opgave at sikre, at fonden sætter et solidt aftryk i den offentlige og politiske debat inden for forskningsområdet, men også inden for andre områder, der kan være relevante for fonden, fremgår det af jobopslaget.

Opkøb og værdiskabelse

Mens vi venter på at høre mere om og fra Lundbeckfonden, kan vi lige med hjemmesidens og Lene Skoles hjælp smugkigge lidt på, hvad Lundbeckfonden egentlig er for en størrelse. Lundbeckfonden har kort fortalt to hovedroller. Den ene er som formueforvalter. Den anden er som den glade giver af penge til forskning inden for sundhedsvidenskab. Men de to roller hænger tæt sammen, for jo dygtigere fonden er til at forvalte sin formue, jo flere penge kan der blive til forskning.

I øjeblikket uddeler Lundbeckfonden hvert år næsten en halv milliard kroner til overvejende yngre forskere, hvis forskning har tilknytning til Danmark. Men det beløb kan potentielt vokse. »Selv om det allerede er rigtig mange penge, så har vi selvfølgelig et ønske om, at det med tiden kan blive endnu mere. Foreløbig venter vi frem til 2020 at uddele samlet tre milliarder kroner, og det er jo ikke småpenge,« siger Lene Skole.

Pengene, der uddeles, stammer fra afkastet på Lundbeckfondens nettoformue på knap 38 milliarder kroner. Formuen er i øjeblikket fordelt på store aktieposter i de to børsnoterede medicinalvirksomheder, Lundbeck og ALK, og i redningsvirksomheden Falck. Men Lundbeckfonden ejer også 19 mindre biotekselskaber samt en større beholdning af værdipapirer for samlet 13 milliarder kroner.

Den fordeling af formuen ligger ifølge Lene Skole foreløbig fast. Lundbeckfonden er ikke umiddelbart på vej med opkøb af nye store aktieposter, men Lene Skole udelukker på den anden side heller ikke opkøb af endnu en større aktiepost.

»Det er lidt for tidligt at sige noget om, men vi er ikke afgrænset af noget. Det skal bare give mening. Men jeg er kommet ind i en veldrevet organisation, så der er ikke behov for, at vi absolut skal lave noget om,« siger Lene Skole.

Lundbeckfondens seneste store opkøb skete i 2011, da fonden købte 58 procent af aktierne i Falck af kapitalfonden Nordic Capital.

Læring fra Coloplast

Foreløbig vil Lene Skole koncentrere sig om, hvordan formuen i den eksisterende aktieportefølje forvaltes med størst muligt afkast til Lundbeckfonden. Og med Lene Skoles imponerende resultater fra Coloplast in mente lover det potentielt godt for Lundbeckfondens afkast.

»Jeg vil utrolig gerne se, at de selskaber, vi har store aktieposter i – om det så er tre eller flere – viser endnu bedre værdiskabelse. At de virkelig udvikler sig på en god og profitabel måde. Og jeg vil også gerne se, at mange af de små biotekselskaber, vi investerer i, formår at vokse sig store,« siger Lene Skole.

I Coloplast er det fra 2008 og frem til i år lykkedes direktionsduoen, Lene Skole og CEO Lars Rasmussen, at femdoble markedsværdien af Coloplast til knap 98 milliarder kroner. I samme periode er selskabets overskudsgrad vokset fra 12 procent til 33 procent, hvilket er verdensklasse blandt de globale medicovirksomheder.

Den erfaring med værdiskabelse vil Lene Skole tage med sig, når hun efter forårets generalforsamlinger tager plads i bestyrelserne i Lundbeck, ALK og Falck og skal udøve aktivt ejerskab på Lundbeckfondens vegne. Og mon ikke der vil blive lyttet,

»Lars Rasmussen og jeg havde held med at drive rigtig god værdiskabelse i Coloplast, og man lærer selvfølgelig noget på sådan en rejse. Om hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det vil jeg tage med mig, når jeg vurderer udviklingen i de her selskaber. Men det er ikke det samme som at sige, at alt i Coloplast også er rigtigt andre steder, for der er tale om forskelige industrier. Men grundtanken om, at man konstant skal være fokuseret på at drive profitabel vækst, den tager jeg med mig,« siger Lene Skole.

Foreløbig deltager hun som observatør i bestyrelsesmøderne, da Christian Dyvig sidder på Lundbeckfondens mandat frem til næste generalforsamling. ALKs bestyrelse sad Lene Skole allerede i, da hun blev ansat i Lundbeckfonden.

Vækst i Danmark

Ifølge Lene Skole handler værdiskabelse grundlæggende om at være ambitiøs og sætte høje mål.

»Det virker som regel uanset, hvilken type virksomhed der er tale om. Man skal ikke nøjes med at lave små gradvise forandringer. Man skal have modet til virkelig at sætte høje ambitioner og mål og så fokusere på de ting, der gør en forskel og ikke sprede sig for bredt,« siger Lene Skole.

Værdiskabelse hænger i sagens natur tæt sammen med vækst, og det er her, at det hele går op i en højere enhed for den nye fondsdirektør, som tiltrådte for fire måneder siden.

»Jeg har et job, hvor jeg kan være med til at drive vækst i Lundbeck, ALK og Falck, men også ved at investere i små, nystartede biotektvirksomheder. Samtidig kan jeg være med til at støtte forskning, som skal sikre vækst i Danmark om 15, 20 eller 30 år. Det er helt vildt spændende. Det giver mulighed for at sætte et vigtigt aftryk. Alt det, vi gør i Lundbeckfonden, er med til at drive vækst på kort, mellemlang og lang sigt. Og når man først ser det på den måde, så er der godt nok ikke meget støvet fond tilbage. Det er virkelig spændende, og det var faktisk det, der tiltrak mig,« siger Lene Skole.

Hun havde ellers, hvad hun selv betegner som Danmarks bedste CFO-job i Coloplast, men sagde op, da hun blev tilbudt jobbet i Lundbeckfonden, og da Coloplast på samme tid stod foran en udvidelse af direktionen og hendes ansvarsområde derfor naturligt ville blive indskrænket.

»Jeg har altid trivedes rigtig godt med at have et bredt ansvarsområde. Det havde jeg også som CFO i Coloplast, fordi stillingen var så bred,« siger Lene Skole.

Som CFO i Coloplast var hun også ansvarlig for kommunikation og HR. Netop hendes erfaring med kommunikation matcher Lundbeckfondens ønske om øget åbenhed. Og lykkes det Lene Skole både at få Lundbeckfonden sat på landkortet og samtidig få fondens rolle som vækstskaber knyttet sammen med fondens image, så er Lundbeckfonden formentlig godt på vej til at få rystet det sidste gamle støv af sig.