Lufthavns-direktør har ikke mærket effekter af grænsekontrol

Thomas Woldbye, der er administrerende direktør hos Københavns Lufthavne har endnu ikke set effekterne af grænsekontrollen.

Grænsekontrol i Kastrup lufthavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige har ikke haft indvirkning på den daglige gennemrejse af passagerer i Københavns Lufthavn i Kastrup, der oplevede stor fremgang i passagertallet sidste år og venter mere vækst i 2016.

- Nej - det har vi ikke kunnet mærke. Det er primært afgangstrafikken, der er påvirket, og det eneste, det betyder, er, en lille irritation. For folk, der kommer til lufthavnen og skal til Sverige med eksempelvis tog, er der jo også kontrol, men de passagerer kommer jo alligevel igennem lufthavnen, siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør hos Københavns Lufthavne, til Ritzau Finans.