Lover skattelettelser

Nu er Fogh & Co. klar til at garantere, at borgerne skal betale mindre skat på arbejde fra år 2004. Tvivlen kom efter,

at regeringen har indgået en aftale med et bredt flertal i Folketinget om en jobreform. Beskæftigelsesminister Claus Hjort

Frederiksen (V) og finansminister Thor Pedersen (V) slår fast, at de besparelser, der opstår som følge af en bedre

og mere effektiv beskæftigelsesindsats samt kontanthjælpsloftet, er et konkret bidrag til en nedsættelse af skatten

på arbejde fra 1. januar 2004. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ellers tidligere sagt, at skattenedsættelsen

afhænger af de økonomiske konjunkturer. Socialdemokratiet afviser regeringens idéer om skattelettelser. -Vi er

ikke deltagere i den helt forfejlede løftestrøm om skattelettelser, der er fulgt i kølvandet på aftalen,

siger socialdemokraternes finanspolitiske ordfører, Pia Gjellerup.