Lover konkrete tiltag i efteråret

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) medgiver, at regeringens ny vækststrategi, som blev fremlagt onsdag, ikke indeholder

videre detaljerede forslag. Men det kommer til efteråret, lover statsministeren.


- Det er rigtig nok, at den ny vækststrategi

ikke indeholder de helt detaljerede forslag. Den indeholder derimod regeringens visioner.


Men sådan er det at være

i regering. Enten bliver man kritiseret for at være visionsløs eller også bliver man kritiseret for ikke at stille konkrete

forslag, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han torsdag deltog i Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.


-

Regeringens erhvervspolitiske strategi er ganske enkel. Først gennemførte vi en række konkrete tiltag i Konkurrenceevnepakken,

sådan som vi havde lovet i valgkampen. Næste skridt er så at vise vores visioner. Det har vi gjort med vækststrategien.

Visionerne vil så blive udmyntet i konkrete forslag i forbindelse med de kommende finanslove, forklarer statsministeren.


Han

understregede også, at skattestoppet ikke er nok, hvis regeringen skal nå sit mål om at skaffe 90.000 flere i arbejde

i de kommende år.


- Det er nødvendigt at skabe råderum til at lette skatten på arbejde.


- Derfor

vil vi udarbejde en flerårig plan for at sænke skatten på arbejdsindkomst fra 2004 og fremefter, fastslår

statsministeren.