EU-parlamentet har sunget farvel. Boris Johnson har holdt sine sejrstaler. Og Brexit-tilhængerne har lagt op til en kæmpe fest på Parliament Square i Westminster fredag aften, når Storbritannien officielt træder ud af den Europæiske Union efter 47 års medlemskab.
Fredag kl. 23 engelsk tid bliver Brexit endelig til virkelighed – tre år, seks måneder og otte dage efter at briterne stemte om, hvorvidt de skulle »leave« eller »remain«. Siden folkeafstemningen 23. juni 2016 har briterne været hele følelsesregistret igennem – overraskelse, spænding, frustration, ærgrelse, vrede og håb – uanset om de stemte for eller imod fortsat medlemskab af union.
Men nu, på tærsklen til Brexit, er der i London nærmere en stemning af ligegyldighed og apati. Briterne har simpelthen fået nok.
»Ingen taler om Brexit længere. Alle har oprigtigt talt givet op,« siger Greg Cross, en 32-årig brite fra Manchester, som nu arbejder i London som revisor i et stort konsulentfirma.
»De fleste er mere optagede af den forestående dommedag forårsaget af coronavirussen,« tilføjer han.
Greg er gift med en litauer og er »diehard remainer« – en af dem som allerhelst vil have, at Storbritannien bliver i EU. Alligevel stemte han ikke ved folkeafstemningen i 2016. Han var i Miami på afstemningsdagen og fik ikke brevstemt i tide og tænkte, at det ikke gjorde den store forskel alligevel.
»Ingen troede, at det faktisk kunne komme til at ske,« fortæller han.
Fra chok til frustration
Ligegyldigheden over for Brexit er et stort skifte fra et par år siden, hvor EU-skilsmissen var »talk of the town« og dominerede samtaler på pubben, arbejdspladsen og i »tuben«, Londons metro. I hovedstaden – hvor 60 pct. stemte for at blive i EU – var der først en følelse af chok, der over tid blev afløst af frustration og enkelte glimt af håb om, at der kunne komme en ny folkeafstemning.
Det er stadig noget, der splitter befolkningen, og der er ingen, der rigtig taler om det mere.59-årig gartner og Brexit-tilhænger fra Norwich i Østengland
I andre dele af England – særligt i øst og det fattigere nord – var der tværtimod eufori i begyndelsen over, at man endelig kunne »take back control« og slippe for EUs snærende bånd og de mange immigranter. Men i takt med at forhandlinger gang på gang brød sammen i det britiske parlament, er der også blandt »brexiteers« opstået en følelse af Brexit-udmattelse. Derfor er der heller ikke uden for London nogen særlig stor entusiasme omkring det officielle EU-farvel fredag aften.
»Det er stadig noget, der splitter befolkningen, og der er ingen, der rigtig taler om det mere,« siger en 59-årig gartner og Brexit-tilhænger fra byen Norwich i Østengland, hvor der overvældende blev stemt »leave«. Hun ønsker ikke sit navn i avisen, fordi Brexit stadig er et ømtåleligt emne i lokalsamfundet.
»Og så er det dybest set irrelevant for vores daglige liv. Vi har alle så mange andre ting at tage os til,« tilføjer hun.
I London er det særligt byens enorme finansindustri, der har kæmpet imod EU-exiten, fordi London i årtier har været Europas ubestridte finanscentrum og milliarder af pund og hundredtusinder af arbejdspladser har været afhængige af adgangen til EUs indre marked. Derfor er tusinder af finansjob allerede blevet flyttet ud af London og spredt over Europa til blandt andet Dublin, Luxembourg, Frankfurt, Paris, Madrid og Warszawa.
»London er lige så attraktiv, som den altid har været«
Men trods Brexits påvirkning på finanssektoren er det ikke noget, der skræmmer den 39-årige dansker, Christian Ransby, væk fra London. Han har boet i London i fem år og har sin daglige gang på Canary Wharf – et af byens finansielle distrikter – i et stort internationalt konsulenthus. Han mærker intet negativt til den forestående EU-skilsmisse – tværtimod.
»For en konsulent som mig, giver Brexit kæmpe muligheder. Jeg ser det helt klart fra en økonomisk side, og der er London som karrierehub lige så attraktiv for mig, som den altid har været. Det kan godt være, det bliver påvirket på længere sigt, men det er ikke noget, der bliver afgjort med Brexit fredag,« siger han.
Derfor følger han heller ikke med i nedtællingen til Brexit fredag aften, ligesom det sjældent er noget, han snakker med sine kollegaer eller græske kæreste om.
»Det er blevet en ting, der kører i baggrunden, som alle accepterer er en del af hverdagen. Hvis der komme en målbar udvikling, løfter vi måske øjenbrynene og siger: »Nå det var da interessant,« men folk gider ikke at snakke om det. De har fået nok af at høre om Brexit,« siger Christian Ransby.
»Fredag er en symbolsk dag mere end alt andet. Jeg ved godt, at det faktuelt er skæringsdatoen, men Brexit er jo ikke en dato. Brexit er en proces og et utal af handelsaftaler, juridiske kontrakter, osv.,« siger han.
Og Christian Ransby har ret. Efter klokken slår 23 i Storbritannien fredag aften begynder Brexits overgangsperiode, og dermed går forhandlingerne mellem London og Bruxelles for alvor i gang. Inden udgangen af 2020 skal de to parter blive enige om deres fremtidige samarbejde.
Derfor kan den nuværende apati hurtigt blive afløst af en større bekymring for fremtiden. Greg, Christian og de andre finansfolk i London kommer til at blive nogle af hovedpersonerne i forhandlingsdramaet. Brexit er langt fra slut endnu.
