Lolland-Falster er fyldt med muligheder

51-årige Martin Skibsted gik mod strømmen. Da mange andre flygtede fra Lolland-Falster, rejste jyden dertil og blæste nyt liv i flere gamle sukkerfabrikker. Men hvorfor tror han så meget på det Lolland-Falster, som andre helst vil flygte fra?

51-årige Martin Skibsted gik mod strømmen. Da mange andre flygtede fra Lolland-Falster, rejste jyden dertil og blæste nyt liv i flere gamle sukkerfabrikker. Men hvorfor tror han så meget på det Lolland-Falster, som andre helst vil flygte fra? Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede et par kilometer før ankomsten til Sakskøbing toner tre beigefarvede runde sukkersiloer frem i horisonten. Var det ikke, fordi dampen fra indkogningskarrene ikke længere sivede op af skorstenene, kunne man let forledes til at tro, at fabrikationen af sukker stadig var i fuld gang.

På toppen af bygningen står der »Nordic Sugar«. Bygningerne ser også temmelig velholdte ud.

Sukkerproduktionseventyret sluttede imid­lertid for 21 år siden.

Den nuværende fabriksejer, som han kalder sig, er den 51-årige Martin Skibsted. Han har indvilget i at fortælle, hvorfor han ser mere lyst på mulighederne på Lolland-Falster end andre. Ikke at han sagde ja til dette interview lige med det samme; han vægrede sig ved at være med i en endnu en tristesse-historie fra regionen.

»Området har været talt ned igen og igen og det gider jeg ikke,« lød det i telefonen på syngende jysk.

Martin Skibsted vil vise os, hvad de indtil 2001 yderst ramponerede sukkerfabrikker i Sakskøbing i dag er forvandlet til, og hvorfor han i den gamle Højbygaard Papirfabrik i Holeby valgte at bygge konferencenteret Visual Climate Center med noget så spektakulært som Danmarks første og eneste »Science On a Sphere« en dynamisk animeret globus, der via spektakulære visualiseringer kan øge forståelsen for verden.

På skiltet over indkørslen står »Saxkjøbing Sukkerfabrik«, som der formentlig har gjort siden 1910. Asfalten er jævn. Græsset er studset. Og det store røde murstenskompleks med høje sprossede vinduer fra 1910 vil få enhver arkitekt med blik for detaljer til at falde i svime.

Vi skal mødes ved Bygning 15. Det er den gamle portnerbygning, hvor lastbilerne tjekkede ind og ud. Martin Skibsted er forsinket. Mens vi venter, passerer den ene lastbil efter den anden.

Martin Skibsted kommer lettere forsinket gående fra sit eget hjem en af de tre nyrenoverede patriciervillaer, der ligger ved indkørslen til fabrikken.

»Velkommen. Skal vi ikke tage en rundtur og derefter køre videre ned til Visual Climate Center,« spørger han. Vi indvilger.

Lolland-Falster overraskede

Martin Skibsted købte Saxkjøbing Sukkerfabrik i 2001. Idéen var i første omgang at renovere boligerne på området for at leje dem ud, men senere begyndte erhvervslivet at efterspørge lokaler. Sammen med sin hustru havde han allerede erfaringen med denne type renoveringsarbejde. Sammen stod de for renoveringen af den gamle cementfabrik Dania ved Mariager Fjord, der havde mange boliger tilknyttet.

»Jeg er oprindeligt uddannet landmand, så da vi var færdige i Mariager, ledte vi efter et landbrug. Men der var ikke noget. Vi fandt fabrikken her på Lolland i en salgsannonce i Jyllands-Posten, og så begyndte vi at kigge på Lolland-Falster. Vi abonnerede på avisen, kørte herned, og vi fandt hurtigt ud af, at området var talt meget ned og fyldt med muligheder, bl.a. på grund af bygningsmasser som denne,« siger han.

Tankerne om muligheder på Lolland-Falster rumsterede altså i Martin Skibsted hoved, længe før Femern Bælt-forbindelsen var så konkret på tegnebrættet som nu.

»Vi er virkelig blevet taget godt imod hernede og på en helt anden måde, end mange ville opleve det i Jylland. Anekdoten er, at min far, der var plantør, kom til Fjerritslev i 1970. Han er død nu, men indtil sin død var han stadig ’den nye plantør’,« ler Martin Skibsted.

»Jeg tror på en måde, at folk hernede er mere åbne over for nye tiltag.«


Læs hele historien i Business Søndag