Loft på boliggebyrer kan give bagslag

Danske boligejere har i øjeblikket adgang til verdens billigste boliglån, men alligevel er der malurt i bægeret. For realkreditinstitutternes opkrævning af gebyrer – de såkaldte bidrag – er steget betydeligt de seneste år.

Foto: Søren Bidstrup. Business journalist Mads Sixhøj
Læs mere
Fold sammen

En gennemgang af tallene viser, at institutternes indtægter på bidrag er mere end fordoblet de seneste syv år, og så voldsomme prisstigninger er svære at forstå for den almene boligejer og realkreditkunde.

Mange kunder har følt, at sektoren ikke har gjort nok for at forklare prisstigningerne i tilstrækkelig grad. Men kunderne skal ikke generes med detaljer, har det lydt fra Realkredit Danmark, der trods alt har brugt lidt flere kræfter på at forklare prisstigningerne end konkurrenterne.

Ofte har begrundelsen »bedre sammenhæng mellem bidrag, kapitalkrav og risici« været benyttet i de breve, der indeholdt varsling om nye prisstigninger. Men er opfyldning af kapitalkrav og inddækning af risici nu også det eneste, som de øgede indtægter går til? Det spørgsmål stiller mange politikere nu den ansvarlige minister, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Venstre og Dansk Folkeparti har endda kaldt ministeren i samråd om problemstillingen, hvilket foregår nu på fredag den 24. april.

Henrik Sass Larsen har flere gange udtalt til landets erhvervsmedier, at han holder øje med realkreditsektoren. At regeringen ikke har givet institutterne carte blanche til at sætte priserne op. Og at institutterne, eftersom de tilsyneladende har råd til at udbetale store beløb i udbytte til ejerne, også må have råd til at sætte priserne ned.

Men samlet set er priserne blot gået op, og det er sket, uden at Henrik Sass Larsen har gjort noget nævneværdigt ud af sine advarsler. Et af de væsentlige punkter på samrådet bliver at få klarlagt, hvor meget af prisstigningerne der skyldes øget politisk regulering. Er det hele prisstigningen, så er der ikke noget at komme efter fra politikerne, der selv har stillet kravene. Men viser det sig, at den øgede regulering kun kan forklare en brøkdel af prisstigningerne, kommer realkreditinstitutterne formentlig til at skulle stå skoleret over for politikerne.

Flere af politikerne har allerede truet med, at det kan blive nødvendigt via et lovindgreb at sætte et loft på, hvor store sektorens gebyrer må være. Det vil naturligvis være ualmindeligt svært for realkredinstitutterne at acceptere, og de har i den forbindelse peget på, at et sådant indgreb kan give endnu større problemer.

Argumentet er, at hvis realkreditinstitutterne ikke kan tjene nok penge til, at de kan lønne den kapital, som aktionærerne stiller til rådighed, så vil aktionærerne tage kapitalen og gå et andet sted hen med den. Og har realkreditinstitutterne ikke tilstrækkelig kapital, så risikerer vi at miste tilliden til det danske realkreditsystem fra de internationale kreditvurderingsbureauer og dermed investorerne. Det vil betyde, at renterne stiger på lånene, og dermed bliver det alligevel dyrere for boligejerne i sidste ende.

Spørgsmålet er nu, om politikerne kan finde frem til en løsning, der tilfredsstiller alle. Det ser svært ud.