Lønudspil puster til inflationen på sårbart tidspunkt: »Som at slukke et bål med benzin«
Dansk Industris direktør, Lars Sandahl, kalder det en kortsigtet løsning, når Mette Frederiksen vil blande sig i lønnen i den offentlige sektor.

Dansk Industris direktør, Lars Sandahl, kalder det en kortsigtet løsning, når Mette Frederiksen vil blande sig i lønnen i den offentlige sektor.

Statsminister Mette Frederiksen har netop lanceret sit længe ventede lønudspil, der blandt andet skal sikre bedre løn for udvalgte faggrupper.
Udspillet indebærer, at der skal afsættes tre milliarder kroner om året til et lønløft, hvilket svarer til, at 235.000 offentligt ansatte kan få 2.000 kroner mere om måneden. Selvom det selvfølgelig kan virke kærkomment i en tid med hurtigt stigende forbrugerpriser, er det ifølge Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, en vanvittigt dårlig idé at hæve lønningerne så meget netop nu.