Lønmodtagerne bør droppe vilde lønkrav

Læs mere
Fold sammen
De danske direktører bør have is i maven, når de sætter sig til forhandlingsbordet og taler

løn med deres medarbejdere. De lokale forhandlinger, som går i gang inden længe, skal ende så tæt på

en nulløsning som muligt.


Ellers kan eksporten for alvor komme i vanskeligheder, og ledigheden vil stige.


Sådan

lyder budskabet fra flere bankøkonomer, netop som en lang række af industriens virksomheder står på tærsklen

til at gå i gang med de lokale lønforhandlinger.


De skal begynde 1. marts, og det er over 250.000 lønmodtagere

på industriens område, der skal sætte sig til forhandlingsbordet sammen med deres respektive arbejdsgivere.


Sidste

år gav disse forhandlinger et ganske pænt tilskud til lønsedlen. Ved udgangen af 3. kvartal sidste år var

lønstigningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings tal 4,4 pct., og den stigning bør bestemt ikke blive gentaget

i år, fremhæver de eksperter, som ErhvervsBladet har talt med.


- Hvis det sker, vil vi i lighed med sidste år

få forringelse af konkurrenceevnen. Det skal helst ikke gentage sig. De danske virksomheder har det svært på grund

af den internationale afmatning, og hvis lønningerne herhjemme stiger mere end i udlandet, kommer det til se skidt ud, siger

økonom i Jyske Bank, Klaus Kaiser.


Han fremhæver, at den danske eksport sidste år blev hjulpet på vej

af en svag eurokurs over for dollaren. Det vil ikke blive tilfældet i år, og det vil for alvor gøre lønstigningerne

til en vigtig konkurrenceparameter for virksomhederne.

Høje tyske krav

Cheføkonom i Svenska Handelsbanken, Bo Overvad,

er helt enig. Han påpeger, at de tyske fagforeninger på metalområdet netop nu er i gang med overenskomstforhandlingerne.

Fagforeningerne har forlangt, at lønposen skal vokse med seks til syv pct., og de får normalt det halve.


Det resultat

bliver afgørende for lønforhandlingerne i resten af Europa, og de danske stigninger skulle gerne ligge under, understreger

Bo Overvad.


- Virksomhederne bør holde så meget tilbage som muligt. På den måde kan de have staben af

medarbejdere intakt og være klar, når et nyt opsving sætter ind til efteråret. Det er bedre, end at virksomhederne

skal til at afskedige folk på grund af svigtende omsætning, siger Bo Overvad.

Nul giver bagslagCO-industri imødeser

de lokale lønforhandlinger med en "fornuftig optimisme", men han advarer mod en nulløsning, fordi mange virksomheder igen

oplever ordrefremgang.


- Vi har set det et hav af gange, at når virksomhederne slipper med nulløsninger, så

bliver de nødt til at betale det dobbelte året efter. For ellers kan de ikke holde på medarbejderne. Og hvis virksomhederne

vælger en nulløsning, så er det typisk dem, de gerne vil beholde, der finder andet arbejde, siger organisationssekretær

Verner Elgaard, CO-industri.


I Sjørring Maskinfabrik A/ S kan administrerende direktør Mogens Nielsen ikke skrive

under på, at virksomheden har ordrefremgang. Tværtimod.


- Det er umådelig svært for os at få prisstigninger

igennem over for kunderne - så vores kurver er nedadgående. Det taler ikke for, at vi har råd til lønstigninger.

Vores dilemma er, at vi skal vælge mellem to onder. En god konkurrenceevne eller at holde på de gode medarbejdere, siger Mogens

Nielsen, der fortæller, at de er hårdt presset af Østeuropa. Og ikke kun på lønnen.


- Modparten

vil nok sige, at der er plads til lønstigninger, men i sidste ende er det arbejdspladser, det drejer sig om, fastslår

direktøren for Sjørring Maskinfabrik.