Lønmodtagere vælger tryghed frem for løn

Lønmodtagerne vægter tryghed højere end lønstigninger til de kommende overenskomstforhandlinger. Fagbevægelsen har erkendt, at tiderne med høje lønstigninger er forbi, vurderer forsker

Lufthavnsmedarbejder Jakob Gammelgaard Pedersen sørger for bagagevognene i lufthavnen. Fold sammen
Læs mere

Kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) behøver ikke mane til løntilbageholdenhed over for fagbevægelsen, for det vil ske ganske automatisk.

Danske lønmodtagere vægter tryghed på arbejdsmarkedet højere end lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger, selv om de siden 2009 har accepteret historisk lave lønstigninger. Det viser en rundringing, Berlingske Business har foretaget til lokale afdelinger i 3F, NNF og Dansk Metal, som de seneste uger har afholdt møder med deres tillidsrepræsentanter om kravene til de forestående overenskomstforhandlinger.

»Der er ingen tvivl om, at tryghed i ansættelsen stadig har højeste prioritet. Medlemmerne har set masser af arbejdspladser flytte ud af landet, mens andre brancher bliver presset af billig østeuropæisk arbejdskraft. De accepterer tilbageholdenhed, men det er selvfølgelig ikke for enhver pris. Arbejdsgiverne skal også tage ansvar, for eksempel på uddannelsesområdet, for vi kan jo ikke nøjes med at konkurrere på lave lønninger,« siger næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jens Peter Bostrup, der i øjeblikket besøger medlemmerne på 25 forskellige virksomheder landet over som optakt til forhandlingerne.

Samme melding kommer både fra 3Fs Industri- og Transportgruppe, samt Dansk Metal i hovedstaden, der organiserer 17.000 metalarbejdere.

»Man kan bare se på de senere års lønreguleringer for at se, at vi er meget krisebevidste. Spørgsmålet er, om vi kan bevare reallønnen,« siger René Nielsen, formand for Metal Hovedstaden, som dog peger på, at nogle virksomheder vil have plads til reelle lønstigninger i industrien, hvor lønnen aftales lokalt i modsætning til normallønsområdet som transport, fødevarer og service, hvor lønnen fastsættes centralt.

Tryghedskravene indeholder blandt andet længere opsigelsesvarsler, bedre efteruddannelse, seniorordninger og en bedre fratrædelselsordning står også højt på listen for at beskytte den danske model, der er under pres af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft.

DI ønsker fleksibilitet

Men fagforeningernes ønske om at bevare den danske model betyder også, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet forsvinder, så det bliver sværere at afskedige medarbejdere, advarer DI. Derfor vil arbejdsgiverne være påpasselige med at opfylde for mange tryghedsønsker.

»Det er en styrke for virksomhederne, at det er let at ansætte og afskedige. For lange opsigelsesvarlser vil gøre dem mere påpasselige med at ansætte ikke mindst de unge og nyuddannede, og det har lønmodtagerne jo heller ingen interesse i,» siger Kim Graugaard, viceadm. direktør i DI og hovedforhandler til forårets overenskomstforhandlinger.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen har arbejdsgiverne da også erkendt, at det ikke bliver svært at argumentere om løntilbageholdenhed, og at forhandlingerne i højere grad bliver afgjort af, hvad der sker politisk på arbejdsmarkedsområdet i forhold til dagpenge, uddannelse og arbejdsmiljø.

»Arbejdsgiverne ved godt, at fagbevægelsen er i knibe, fordi økonomien og beskæftigelsen er i krise. Parterne har selvfølgelig en fælles interesse i at sikre bedre uddannelse, men lige nu har arbejdsgiverne primært fokus på omkostningerne,« siger han.