Lønkrav kan smadre dansk økonomi

Der er stor uenighed om, hvad der er råd til at give de mere end 800.000 offentligt ansatte i løn. Men at en lønfest i den offentlige sektor er dyr, er der ingen tvivl om.

Økonomer kalder det »dybt uheldigt og helt uforsvarligt« at starte en lønfest i den offentlige sektor med lønhop på pænt mere end fire procent om året. Men de offentligt ansatte kalder det »uheldigt og uforsvarligt« at lade være, eftersom den offentlige sektor så kommer til at mangle folk, og der så bliver mindre og ikke mere offentlig velfærd fremover.

Tusindvis af offentligt ansatte fører i disse dage kravet om højere løn frem med stor styrke. Kravene blev blandt andet luftet ved demonstrationer i går flere steder i landet.

Løn er hovedkravet
I spidsen for de offentligt ansattes lønkrav står lærerformand, Anders Bondo Christensen, der også er formand for forhandlingsfællesskabet KTO med 548.000 ansatte inden for kommuner og regioner.

Han siger, at hovedkravet ved de kommende forhandlinger om nye overenskomster er »løn, løn og atter løn.«

Præcist hvor meget, de går efter i lønhop, vil Anders Bondo Christensen ikke oplyse, men at der er en smertegrænse for dansk økonomi ved eksempelvis en lønstigning på fire, fem eller seks procent kan han ikke se.

»At dansk økonomi skulle blive overophedet af en lønfremgang i den offentlige sektor har vi meget svært ved at se. Hvis man var bange for overophedning, skulle man jo ikke have sat skatten ned.«

Anders Bondo Christensen tilføjer, at den offentlige sektor i Danmark står foran enorme problemer med at tiltrække arbejdskraft i de kommende år. Alene inden for den danske folkeskole vil et sted mellem 13 og 14 procent af alle de stillinger, der til næste år ventes at blive ledige, ikke kunne genbesættes på grund af mangel på folk.

»Derfor er vi nødt til at gøre det attraktivt at være ansat i den offentlige sektor. Det kræver en række forbedringer. Løn er ikke alt. Men lønnen skal være i orden og nogenlunde konkurrencedygtig med det, der betales i det private erhvervsliv. Ellers vil den offentlige sektor ikke kunne tiltrække personale,« siger Anders Bondo Christensen.

Hvorfor de offentligt ansatte skal holde igen på lønnen for at holde dansk økonomi på rette kurs forstår KTO-formanden heller ikke.

»For hvorfor skal vi holde igen, når alle andre ikke gør det,« siger han.

Afsmittende virkning
Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, siger dog, at store lønstigninger i den offentlige sektor risikerer at smitte af på udviklingen i den private sektor.

»Sker det, så tager konkurrenceevnen alvorlig skade, og så risikerer vi at få et økonomisk tilbageslag med svækket eksport og stigende ledighed,« siger Jes Asmussen.

Han tilføjer, at skatterne er sat ned netop for at få folk til at arbejde mere og undgå mangel på folk - også inden for den offentlige sektor.

Økonom i Jyske Bank, Peter Skøttegaard Øemig, mener det vil være »meget uheldigt« at lade de offentlige lønninger løbe løbsk.

»Det svarer til at smide flere dunke benzin på et bål, der i forvejen brænder meget kraftigt. Dansk økonomi ser ud til at kunne klare en lønfremgang lige omkring 4,5 procent. Men vi skal ikke højere op. Så begynder det at gå galt,« siger Peter Skøttegaard Øemig. Lønsummen for de tæt ved 820.000 offentligt ansatte ventes i år at ligge tæt på 280 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til omkring over 34.000 kroner per måned i snit, når alle former for løn, pension, betaling for overarbejde med videre tælles med. Dette tal dækker dog over store forskelle mellem højt- og lavtuddannet personale.

Anders Bondo Christensen fra KTO siger, at deres mål er, at de offentligt ansatte skal have mere i lønposen end på det private område, men der er ikke sat tal på lønstigningen. De faglige organisationer for mere end en halv million kommunalt ansatte præsenterede tirsdag kravene til de kommende overenskomstforhandlinger.