Løkke undsiges af regneeksempler: Rige får største skattelettelse

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver, at 2025-planens skattelettelser er målrettet danskere med de laveste lønninger, fortæller regeringens egne regneeksempler ifølge Jyllands-Posten en anden historie.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En direktørfamilie med to børn vil få 32.300 kr. ekstra mellem hænderne om året, når regeringens skatteplan er fuldt indfaset i 2025. Det er mere end seks gange så meget som en ufaglært butiksansat. Det skriver jp.dk.

Da Løkke fremlagde planen tirsdag, fastslog han, at V-regeringens skatteudspil »er klart målrettet mennesker med lave arbejdsindkomster«, og at »vi giver allermest til de langtidsledige, der kommer i job«.

Regeringen vil indføre en såkaldt jobpræmie til langtidsledige. Hvis en kontanthjælpsmodtager efter et års ledighed får et job som ufaglært i en butik, skal det udløse en bonus på 2.500 kr. ekstra om måneden.

Sammen med et nyt jobfradrag kan det bringe vedkommendes gevinst ved 2025-planen op på 33.900 kr. i et enkelt år. Men ifølge regeringen skal jobpræmieordningen kun eksistere i to af de ni år, som planen dækker. Derefter falder den lavtlønnedes gevinst til 4.700 kr. årligt.

Skatteminister Karsten Lauritzen påpeger over for Jyllands-Posten, at de lavestlønnede får en større skattelettelse målt i procent.