Det danske sundhedsvæsen er med udsigt til en hård vinter allerede presset i knæ. Hvis det står til Liberal Alliance, bør man derfor reducere antallet af administrative medarbejdere med flere end 3.500 personer og bruge pengene på varme hænder.
Sundhedsvæsenet er presset helt i bund i øjeblikket.
Derfor har regeringen også i denne uge fortalt, at man i forbindelse med finansloven forhandler en såkaldt coronavinterpakke, der skal sørge for, at det danske sundhedsvæsen kan klare vinteren.
Regeringens støtteparti SF har i den forbindelse sat det som et krav, at der som minimum skal afsættes en milliard kroner til sundhedspersonalet.
Men ifølge Liberal Alliance er løsningen ikke at poste yderligere penge i sundhedsvæsenet. I stedet bør man reducere antallet af administrative medarbejdere, akademikere og it-folk og i stedet bruge pengene på »varme hænder«.
I et udspil til at løse kapacitetspresset i sygehusvæsenet lægger LA op til, at man bør reducere antallet af administrative medarbejdere med 3.500 personer og antallet af akademikere med 1.000 personer. Det vil bringe antallet af ansatte tilbage til 2010-niveau.
I vil skære antallet af administrativt ansatte, it-folk og akademikere tilbage til 2010-niveau. Hvorfor det tal? Hvorfor giver det mening med det niveau?
»Hvis vi mente, at vi havde en fin administration af sundhedsvæsenet for ti år siden, og hvis selve administrationen ikke er blevet bedre, så kan vi helt sikkert også nøjes med det samme antal administrative medarbejdere, som vi kunne for ti år siden. Og de ressourcer, der så er i overskud, kunne man eventuelt bruge på mere personale,« siger partileder i Liberal Alliance Alex Vanopslagh.
Risikerer man ikke, at der kommer til at ske flere fejl i et allerede hårdt presset sygehusvæsen, hvis man skærer nogle af de administrative medarbejdere væk?
»Det er jeg ikke så bekymret for. Selvfølgelig skal der være noget administration og nogle rene akademiske arbejdere. Men når vi kan se, omend ikke andet anekdotisk, at flere læger og sygeplejersker bruger mindre tid med patienterne, så er det jo det, der går ud over patienterne,« siger Alex Vanopslagh og tilføjer:
»Jeg er helt med på, at man ikke kan fjerne samtlige akademikere i sygehusvæsenet. Det er slet ikke det, vi er ude i. Men der skal ske en omprioritering af tiden og ressourcerne væk fra administration og registreringer og over til den direkte patientkontakt.«
Liberal Alliances udspil kommer efter de seneste dages debat, hvor man i medierne har kunnet læse debatindlæg fra ansatte i sygehusvæsenet, som melder om for mange akademikere, for meget bureaukrati og tid væk fra patienterne.
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard kan også godt genkende, at der de seneste år er blevet ansat mange administrative medarbejdere i sundhedsvæsenet.
»Jeg er ikke i tvivl om, at der er blevet ansat mere administrativt personale i det regionale sundheds- og sygehusvæsen. En del af forklaringen kan være, at man igennem de seneste ti år har flyttet administrative funktioner fra de enkelte sygehuse og ind til koncernniveau,« siger Jes Søgaard.
Jes Søgaard har læst udspillet fra Liberal Alliance, og overordnet set mener han, at forslagene godt vil kunne aflaste noget af det pres, der er på sygehusvæsenet. Han understreger dog, at der bør fremlægges et bedre datagrundlag, før man reducerer med så stor en mængde medarbejdere.
Derudover mener han, at politikerne har et ansvar, hvis man vil gennemføre en sådan model.
»Hvis man skal tilbage til 2010-niveau, og hvis den præmis skal give mening, så skal man selvfølgelig også undersøge, hvor man lovgivningsmæssigt kan stille færre krav,« siger Jes Søgaard og tilføjer:
»Det er ofte politikerne, der på baggrund af en eller anden sag i pressen stiller krav til, at der skal følges op på sagen. Og den måde, man gør det på, er ved processer, som kræver administrativt personale,« siger han.
Udover at mindske antallet af administrative medarbejdere vil Liberal Alliance også gøre det muligt for udenlandske sygeplejersker midlertidigt at komme til Danmark og arbejde på den såkaldte forskerordning. På forskerordningen skal en medarbejder kun betale 27 procent i bruttoskat.
»Så længe der er en situation med corona, der gør, at vi er akut presset på sygeplejersker, så er det aktuelt med den her midlertidige ordning. Jeg har ikke noget imod, at folk betaler lidt i skat, så for min skyld kan den være så lang som muligt. Men i den gode pragmatiske ånd har vi det fint med, at man lavede den ordning i et år,« siger Alex Vanopslagh.
Tænker du, at de danske sygeplejersker vil synes, det er fair, at de eventuelt ville få nogle udenlandske kolleger, som betaler væsentlig mindre i skat, end de selv gør?
»Man kan jo ikke få i både pose og sæk. Sygeplejerskerne råber op om, at de har brug for flere kolleger. Mit bud er så, at man kan bruge forskerskatteordningen til at få flere udenlandske sygeplejersker til Danmark, end man ellers kan tiltrække på nuværende tidspunkt. Og så indfrier jeg også de danske sygeplejerskers ønske om at få flere kolleger,« siger Alex Vanopslagh.
