Lene E. svigter misrøgtede bankkunder

Bankkunder, som er udsat for dårlig rådgivning, må gå til domstolen. Det siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, selv om to juraprofessorer har rejst kritik af reglerne, der skal beskytte kunderne.

Foto: Scanpix. "Jeg må henvise til, at mulig erstatning i forbindelse med dårlig rådgivning af bankkunder i sidste ende er et spørgsmål for domstolene," siger Lene Espersen.
Læs mere
Fold sammen
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) kommer ikke bankkunder, som har været udsat for dårlig rådgivning til undsætning.

»Jeg kan som minister ikke gå ind i konkrete sager, men må henvise til, at mulig erstatning i forbindelse med dårlig rådgivning af bankkunder i sidste ende er et spørgsmål for domstolene,« skriver Lene Espersen i et svar på et spørgsmål fra Socialdemokraternes erhvervsordfører Orla Hav.

Orla Hav stillede spørgsmålet umiddelbart, efter at to juraprofessorer i Berlingske Tidende kritiserede reglerne, der skal beskytte bankkunder i sager med dårlig rådgivning. I hans spørgsmål til ministeren indgår et konkret eksempel på dårlig rådgivning i Sparekassen Kronjylland, Ministeren bliver dog ikke bedt om at forholde sig til den konkrete sag, men derimod til kundernes erstatningsmuligheder generelt.

Ingen erstatning til kunderne
De to juraprofessorer, som kritiserer lovgivningen, er Lennart Lynge Andersen fra CBS og Nina Legind fra Syddansk Universitet.

De påpeger, at det i dag er nemt at straffe en bank for dårlig rådgivning, men at kunden kun meget sjældent kan få noget ud af det. Banken får sin straf efter de omfattende regler for »god skik«, mens kunden er henvist til de almindelige regler for erstatnings- og aftaleret.

Professorerne foreslår derfor, at der laves en særlig rådgiverlov, som kan forbedre kundernes retsstilling, og at hele området med klager over dårlig bankrådgivning flyttes væk fra Finanstilsynet og tilbage til Forbrugerombudsmanden, hvor det lå indtil 2002.

Første skridt på vejen
Ministeren bliver spurgt, om hun gør sig overvejelser, der giver kunden en reel mulighed for at få medhold og erstatning i sagerne om dårlig rådgivning. Hertil svarer hun:

»Med Kreditpakken fik Forbrugerombudsmanden ekstra beføjelser og ressourcer til at føre konkrete erstatningssager for forbrugere, som har fået dårlig rådgivning af deres bank. Jeg er bekendt med, at Forbrugerombudsmanden allerede er gået i gang med at undersøge flere sager, hvor kunder er blevet rådgivet til at købe avancerede investeringsprodukter, og hvor de efterfølgende har klaget over manglende eller utilstrækkelig information om de risici, der var forbundet med investeringen.«

Da professor Lennart Lynge Andersen fremførte kritikken for to uger siden, nævnte han, at det ikke rækker kun at flytte dele af området tilbage til Forbrugerombudsmanden.

Tilsyn har to kasketter
Problemet er, at den resterende del stadig ligger hos Finanstilsynet, og det får to kasketter. En, hvor det skal sikre finansiel stabilitet i banken, og så en, hvor det skal sikre, at kunderne rådgives korrekt. Det er ikke altid, de to kasketter vil det samme, og i det seneste år har tilsynet haft mest fokus på bankens stabilitet, hvilket det på ingen vis kan klandres for ifølge professoren.

Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen og Socialdemokraternes Orla Hav er begge villige til at se på reglerne for forbrugerbeskyttelse, hvis det viser sig, at professorerne har ret, og de ikke virker i praksis.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har ikke ønsket at kommentere sagen i sin ferie, men har dog svaret skriftligt på folketingsspørgsmålet.