Lego nedlægger 90 stillinger i Danmark

90 danske Lego-ansatte mister deres job, når koncernen med hovedsæde i Billund samler sine servicefunktioner inden for »human ressource« og »finance« i Mexico, Singapore og Tjekkiet. Det skriver Finans.dk.

I alt skal 190 arbejdspladser nedlægges, heraf 90 i Danmark. Men Lego vil gøre, hvad den kan for at hjælpe medarbejderne.

»Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe de berørte medarbejdere til at finde andre job, forhåbentlig i Lego Koncernen, og hvis dette ikke er muligt, så i andre virksomheder,« siger senior vice president Simon Riis-Hansen, executive HR, til Finans.dk.

BNB