København. Ledigheden lader ikke rigtigt til at rokke sig ud af stedet i disse måneder.
I hvert fald viser Danmarks Statistiks opgørelse, at bruttoledigheden i juni for femte måned i træk er 4,3 procent.
Det dækker dog over en lille stigning i ledighedstallet på 400 personer, så der i alt var 116.400 ledige, når man korrigerer for sæson og omregner til fuld tid.
Ledigheden faldt støt i flere år indtil sommeren 2016, hvor man i høj grad begyndte at visitere modtagere af integrationsydelse som jobparate.
Derfor steg ledigheden igen indtil marts, hvorefter den har stabiliseret sig.
Beskæftigelsen har derimod vist opadgående tendens i lang tid.