Ledigheden stiger i juli: Men tallene er mere usikre

Bruttoledigheden steg i juli til 4,5 procent efter at have ligget på 4,3 procent i seks måneder. Danmarks Statistik tager forbehold for ændring i datakilder.

Foto: Michael Bothager

Arbejdsløsheden i Danmark, målt på bruttoledigheden, var på 4,5 pct. juli, hvilket er en stigning på 4700 personer, eller 0,2 pct., i forhold til juni. Faktisk havde bruttoledigheden ligget på 4,3 pct. i alle de første seks måneder af 2017.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Den markante stigning skal dog tages med forbehold, da kilderne til opgørelse af dagpengemodtagernes bruttoledighed er blevet ændret fra og med denne offentliggørelse, skriver statistikkontoret.

Den nye rapportering baserer sig i højere grad på indberetning fra dagpengemodtagere selv, som midt på måneden skal vurdere deres forventede ledighed resten af måneden. Der kan derfor være større usikkerhed - og komme flere revideringer - end tidligere, beskriver Danmarks Statistik.

/ritzau/FINANS

OPDATERES