Ledigheden mod ny bundrekord

Flotte tal. Antallet af arbejdsløse faldt med 4.800 personer fra august og til september. Ledigheden kom derved ned på 117.100 personer. Tiden er kommet til at afkorte dagpengeperioden, mener arbejdsgiverorganisationerne.

Arbejdsløsheden fortsætter med at styrtdykke. Ledigheden er nu kommet så langt ned, at den er rekordlav i 13 ud af landets 14 amter. Kun i Københavns Amt samt i Københavns Kommune mangler der et lille nøk, før ledigheden er nået ned på det hidtil laveste niveau. Det viser en opgørelse fra Danske Bank lavet på baggrund af de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik.
Tallene viser, at arbejdsløsheden faldt med 4.800 personer fra august og til september. Antallet af ledighede kom derved ned på 117.100, hvilket svarer til 4,2 procent af arbejdsstyrken. Det er første gang i nyere tid, at arbejdsløsheden kom under 120.000 personer, og Danske Bank bemærker, at faldet i ledigheden er reelt. Antallet af ledige på aktiveringsprojekter falder i samme takt som ledigheden.
Over en bred kam er økonomerne positivt overrasket over udviklingen. Ingen havde forventet, at ledigheden kunne komme så langt ned, bemærker cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen. Bagsiden af medaljen er, at risikoen for en overophedning af økonomien bliver større. Det får en lang række arbejdsgiverorganisationer til at forlange, at regeringen sætter ind med nye reformer på arbejdsmarkedet.
Både Dansk Handel & Service (DHS) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) argumenterer for, at tiden er kommet til at afkorte dagpengeperioden.
- For mange af de personer, der har været ledige i lang tid, så er den reelle forskel mellem dagpengene og de job, som de kan bestride, ikke stor nok. Når folk bliver arbejdsløse i Danmark, skal der helt klart være et sikkerhedsnet, der kan hjælpe dem. Men spørgsmålet er, om det behøver at strække sig over fire år, siger arbejdsmarkedschef i DHS Ole Steen Olesen.

Stigende mismatchOpgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden er faldet med 68.500 personer siden december 2003, hvor den toppede med 185.600. Det svarer til en nedgang på 37 procent.
Det har gjort, at 70 procent af de regionale a-kasser har en ledighedsprocent på under fire. Det er tegn på begyndende flaskehalse. Cheføkonom i erhvervsorganisationen HTS-i Jens Brend-strup påpeger, at der stadig er mange ledige, der kan påtage sig et job.

Mangel på kvalifikationerMen en stor del af de ubesatte stillinger i virksomhederne er kendetegnet ved, at de kræver et vist kvalifkationsniveau, som de arbejdsløse ikke nødvendigvis har. Det kan være kendskab til it eller sproglige kundskaber.
- Der er et stigende mismatch mellem de efterspurgte kvalifikationer og de kvalifikationer, som de arbejdsløse har. Netop dette mismatch er årsagen til, at danske virksomheder i stigende grad må bruge ressourcer på at skaffe arbejdskraft fra Sverige, Polen, Tyskland eller et helt fjerde sted, siger Jens Brendstrup. I søsterorganisationen i form af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS-A foreslår afdelingschef Lars Storr-Hansen, at regeringen opretter et uafhængigt organ, der skal kontrollere, om de ledige står rådighed for arbejdsmarkedet.
Den opgave bliver i dag varetaget af a-kasserne og kommunerne. Men det fungerer ikke optimalt, mener HTS-A i lighed med en række andre arbejdsgiverorganisationer.