Ledigheden fastholder niveau

Foto: Thomas Lekfeldt

Arbejdsløsheden i Danmark, målt på bruttoledigheden, var på 4,3 pct. i oktober, hvilket svarer til 700 færre fuldtidspersoner i arbejde i forhold til måneden før.

Det viser sæsonkorrigede tal fra Danmarks Statistik.

»I årets første seks måneder lå ledighedsprocenten ligeledes på 4,3 pct. af den registerbaserede arbejdsstyrke, hvorefter den i juli steg til 4,5 pct. Herefter er ledigheden faldet tre måneder i træk,« skriver Danmarks Statistik i opgørelsen.

Ser man på nettoledigheden endte den på 3,4 pct., hvilket er et uændret niveau i forhold til måneden før, viser tallene fra statistikbanken.

Bruttoledigheden omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.