Ledige seniorer skal forrest i køen på jobcentret

Arbejdsgiverne betragter tilsyneladende det grå guld som en rustbunke, de ikke har lyst til at ansætte. Nye tal viser, at kun hver tredje arbejdsløse over 55 år får job igen inden for det første år. Ny beskæftigelsesreform lægger op til øget indsats for seniorerne, og det er tiltrængt, fastslår ekspert.

Fuld fart fremad. De ældre skal overhale de yngre i køen til jobcenteret Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye beskæftigelsesreform giver en tiltrængt hjælpende hånd til tusindvis af arbejdsløse over 50 år. Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative enige om, at en arbejdsløs med grå tindinger i fremtiden skal have et aktivt tilbud senest efter tre måneders ledighed. For alle arbejdsløse under 50 år lægger reformen op til, at de skal have et aktivt tilbud senest efter et halvt års ledighed. Det skriver Ugebrevet A4.

Dermed kommer seniorerne foran i køen på jobcentret, hvor jobkonsulenterne i den nye reform også får klar besked om at skærpe fokus på direkte jobformidling og virksomhedskontakt til ledige over 50 år.

Og det er på høje tid, at politikerne på Christiansborg kommer med målrettede tilbud til seniorerne, mener både eksperter og fagbevægelse. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at to ud af tre ledige seniorer er arbejdsløse efter et år og har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Og dertil kommer, at de gråhårede arbejdsløse ifølge tal fra AK-Samvirke har langt større risiko for at falde ud af dagpengesystemet end ledige med en dåbsattest af nyere dato.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Erik Bjørsted, fremhæver, at et konkret og aktivt tilbud til ældre arbejdsløse så hurtigt som muligt er det helt rigtige at gøre.

»Målrettede tilbud til arbejdsløse seniorer har været tiltrængt. Ældre har som sådan ikke en større fyringsrisiko, men vi ved, at når de først havner i arbejdsløshed, kan det ofte være ensbetydende med exit fra arbejdsmarkedet. Jeg håber, at seniorindsatsen i beskæftigelsesreformen trækker i den rigtige retning,« siger Erik Bjørsted.

De nye tal, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført for Ugebrevet A4, viser, at kun hver tredje arbejdsløse over 55 år har fået nyt job 12 måneder efter, de blev ledige. Men hele to ud af tre seniorer sender forgæves ansøgninger, tager kurser og render virksomhederne på dørene. En arbejdsløs, 55-årig lagerarbejder eller smørrebrødsjomfru er simpelthen ikke i høj kurs på arbejdsmarkedet.

De nye tal dokumenterer, at de gråhårede ledige ikke betragtes som gråt guld, men snarere rust på arbejdsmarkedet, mener Eva Obdrup, forretningsfører i 3Fs A-kasse. Hun kalder det rystende, at det er langt sværere for en 55-årig end en 35-årig arbejdsløs at blive kaldt til jobsamtale og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

»Det er bekymrende og helt urimeligt, at det er så svært for arbejdsløse i 50’erne eller begyndelsen af 60<saxo:ch value="226 128 153"/>erne igen at få et arbejde,« siger hun.

AE-tallene viser, at jo yngre man er, når man havner i ledighedskøen, jo hurtigere kommer man i job igen. Således får hver tredje arbejdsløse i aldersgruppen 25 til 50 år arbejde igen inden for de første tre måneder, og efter et år har hver anden arbejdsløse under 50 år igen fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Blandt ledige over 55 år er det til gengæld kun hver fjerde, der i dag får et comeback på arbejdsmarkedet allerede efter tre måneder. Og to ud af tre ledige med en dåbsattest af ældre dato sidder fast i køen på jobcenteret i mere end et år.

AE-rådets chefanalytiker peger på, at Ugebrevet A4s interview med den arbejdsløse 57-årige Martin Dam Hansen slår hovedet på sømmet i forhold til de problemer, som både ufaglærte, faglærte og højtuddannede arbejdsløse seniorer står midt i.

»Som vores tal tydeligt viser, har den her gruppe vanskeligere end andre grupper ved at slippe ud af arbejdsløshed. Derfor er fremskyndet aktivering for folk over 50 år en god ide,« siger Erik Bjørsted.

Den særlige indsats for arbejdsløse seniorer er først kommet med i forliget om den nye beskæftigelsesindsats i ellevte time, fortæller arbejdsmarkedsordførere fra både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre.

BNB