Ledige og kortuddannede skal tilbage på skolebænken

Læs mere
Fold sammen
Med en ekstra halv milliard kroner over de næste fire år, vil regeringen øge tilbudene om uddannelse til ledige

og beskæftigede med korte uddannelser. De nye uddannelsesaktiviteter ventes at reducere ledigheden med 6.000 jobs ved årets

udgang Initiativet er en del af regeringens indgreb, der skal øge beskæftigelsen med i alt 12.000 personer i 2004.



-

I dag bliver kvalifikationer og kompetencer hurtigt forældede, og mange har eller kommer fra job i brancher, hvor der ikke er

udsigt til beskæftigelse fremover. Deres eneste chance på morgendagens arbejdsmarked er omskoling eller opkvalificering,

udtaler beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.



Et eksempel på en gruppe, der kan få gavn af regeringens

nye initiativ, er de fyrede 500 medarbejdere Danish Crowns slagteri i Nørresundby. De skal have bedre mulighed for at uddanne

sig til nye brancher med en mindre ledighed. Regeringen peger på eksempelvis uddannelser målrettet sundhedssektoren som

en fornuftig vej at gå. Et af regeringens initiativer går ud på, at få flere til at gennemføre en såkaldt

SOSU-uddannelse.



Den anden side af regeringens uddannelsesinitiativ er, at virksomhederne skal have bedre muligheder for at rekruttere

medarbejdere, hvor der i dag er flaskehalse.



Dansk Arbejdsgiverforening (DA) glæder sig over regeringens indgreb:



-

Det er en god og ambitiøs plan, der er med til at intensivere indsatsen for, at ledige bliver uddannet til ledige jobs. Det

vil øge beskæftigelsen og bidrage til at løse den mangel på arbejdskraft, der stadig er flere steder, siger

direktør Henrik Bach Mortensen, DA.