Lavere rentefradrag vil slå endnu hårdere

Forslaget om at sænke rentefradraget som en del af finansieringen af boligpakken rammer hårdere, end regeringen siger, lyder kritik.

Boligejere får ifølge regeringens plan beskåret rentefradraget fra 2021, men hvis renten er steget til den tid, bliver det endnu dyrere at have lån. Arkivfoto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Onsdag kom VLAK-regeringens længe ventede forslag til, hvordan regningen for det nye boligbeskatningssystem skal betales. En del af finansieringen skal komme fra det generelle økonomiske råderum. Resten skal hentes ved en gradvis reducering af det rentefradrag, man i dag kan få som boligejer til at dække en del af renteudgifterne på ens boliglån. Det kommer især til at kunne mærkes hos de mange førstegangskøbere i dyre boliger i de større byer, da det typisk er dem, der har de største lån og dermed største renteudgifter. Men ifølge cheføkonom Anders Høyer fra Sparekassen Kronjylland kommer forslaget til at ramme endnu hårdere, end regeringens beregninger viser.

»Det skyldes simpelthen timingen for indfasningen. Det lavere fradrag indføres i årene 2021 til 2025, og dermed kan man ikke blot regne med de lave renter, vi har nu. Om nogle år er renten og dermed ekstraregningen for nye boligejere formentlig noget højere,« siger han.

Cheføkonomen har gennemgået 2025-planen, hvoraf det fremgår, at de fire milliarder kroner, som regeringen forventer at få i højere skatter ved at sænke rentefradraget, er baseret på en meget højere rente end det nuværende renteniveau. Konkret antager regeringen i 2025-planen, at renten på den tiårige statsobligation er 4,5 procent i 2025. Samme antagelse ligger umiddelbart bag regeringens nye skøn, påpeger han.

»I lyset af regeringens egne antagelser er det lidt underligt at sige, at boligkøbere i dag nyder godt af det lave renteniveau og derfor nemmere kan håndtere et lavere rentefradrag, når ens egne beregninger antager en højere rente. Hvis man tror, at renten fortsat vil være meget lav i fremtiden, skal man huske, at så vil det provenu, som regeringen opnår ved at sænke rentefradraget, også være lavere. Det vil sige, at så mangler pengene et andet sted,« siger chef­økonomen.

En lavere rente øger heller ikke råderummet tilsvarende, påpeger Anders Høyer.