Lavere rente og større samhandel i euroen

Renten falder lidt og samhandlen vokser, hvis Danmark går med i euroen, vurderede Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, ved Folketingets eurohøring.

Læs mere
Fold sammen
Danmark tjener ved at gå med i euroen med en lidt lavere rente og en noget større samhandel. Desuden får Nationalbanken medindflydelse, når Den Europæiske Centralbank fastsætter renten og efter finanskrisen fastlægger reglerne for kontrol med pengeinstitutter samt fonde.

Det fastslår Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, i dag ved Folketingets eurohøring.

- En dansk deltagelse i euroen må forventes at medføre en lidt lavere rente, lidt større samhandel og mindre transaktionsomkostninger. Renten vil i normale perioder kun være marginalt lavere end under vores nuværende valutakurspolitik. I urolige perioder, som vi oplever i øjeblikket, bliver forskellen større, siger Nils Bernstein.

/ritzau/