Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget, og økonomer er en faggruppe, som er mestre i at se tordenskyer, hvor andre ser solskin.

Men de faldende oliepriser er ikke kun en god nyhed for europæisk økonomi, peger flere iagttagere på. Prisfaldet kommer nemlig på et tidspunkt, hvor inflationen i for- vejen er meget, meget lav i det meste af Europa. Derfor risikerer de faldende oliepriser at sende europæisk økonomi ind i en deflationsspiral, hvor ikke bare olieprisen, men det generelle prisniveau bare falder og falder. Men eurozonens inflation er i øjeblikket den laveste i fem år, og herhjemme skal man helt tilbage til 1953 for at finde lavere prisstigninger.

»Hvis inflationen ikke var så lav, kunne ECB bare se bort fra det og gøre sig færre bekymringer. Men nu gør situationen det mere sandsynligt med yderligere tiltag,« siger Holger Sandte, europæisk cheføkonom hos Nordea Markets.

Deflation er en uting, og derfor er det ECBs erklærede politik at fastholde inflationen tæt på, men under to procent. Det er der to grunde til. For det første vil forbrugere og virksomheder udskyde indkøbs- og investeringsbeslutninger, hvis de forventer, at priserne vil være lavere til næste år. Og så bremser væksten endnu mere op.

For det andet bliver det sværere at afvikle gæld.

»Det gælder både for stater og for private,« siger Holger Sandte.

»Vores inflationsprognose for Spanien er for eksempel 0,1 procent, altså praktisk taget nul, og det ville være lettere for spanske husholdninger at tilbagebetale (bolig)gæld, hvis der var en vis inflation.«

For de gældsramte lande i Sydeuropa vil det faldende inflationsniveau helt automatisk betyde, at gældskvoten – forholdet mellem statsgæld og bruttonationalprodukt – forskubber sig i den forkerte retning: BNP bliver mindre, men det gør gælden ikke.

Strengt taget burde oliepriserne ikke bekymre ECB, for centralbanken er mest optaget af inflationsforventningerne, og derfor holder banken da også mest øje med inflationen renset for påvirkninger fra priserne på energi, fødevarer, alkohol og tobak: En dårlig høst eller en kold vinter er noget forbigående, og det skal ikke have lov at påvirke pengepolitikken.

Men hvis oliepriserne bare bliver ved med at falde, påvirker det også priserne på alle mulige andre varer, og så indretter forbrugere og virksomheder sig på, at priserne nok vil blive ved med at falde.

»En serie af negative energiprisændringer kan ikke blot presse inflationen ned gennem en længere periode, men kan også påvirke folks forventninger til fremtidig inflation,« som en af ECBs direktører, belgieren Peter Praet, forklarede i en tale i sommer.

Praet, som har uofficiel status af cheføkonom for ECB, sagde ligeud, at man frygtede et fald i den samlede efterspørgsel i økonomien; altså recession. Siden da er olieprisen bare faldet og faldet, og ECB har måttet sænke sine vækstskøn for eurozonens økonomi. Derfor vokser presset på ECB. Forventningen er noget, der ligner den amerikanske centralbanks QE-program, hvor centralbanken opkøber obligationer i stort omfang for at presse lånerenten ned og væksten op; i ECBs tilfælde formentlig ved at opkøbe statsobligationer.

Kun få økonomer venter, at ECB allerede torsdag vil skride til handling, men tidspunktet for handling rykker nærmere.

»Indtil for nylig mente jeg, at ECB ville annoncere et QE-program i andet kvartal 2015, men sandsynligheden øges for, at det bliver tidligere. Det er indlysende, at OPECs beslutning om ikke at sænke produktionen, presser oliepriserne yderligere nedad, og som sådan er deflationær,« siger Roberto Perli, partner i Cornerstone Macro LP i Washington, til Bloomberg.

»Vi har i nogen tid vurderet, at ECB i sidste ende bliver nødt til at købe statsobligationer for at nå sit balancemål. Hvad skulle de ellers købe? I sidste ende kommer de ikke uden om det,« siger Nordeas Holger Sandte.

»Og nu kommer så de lavere oliepriser. De er gode for økonomien, gode for forbrugerne og for virksomhederne, hvis energiregninger bliver mindre, i hvert fald de fleste virksomheder. Så de faldende oliepriser virker som en skattesænkning uden et tilhørende indtægtstab for statskassen og fungerer altså som et stimulansprogram. Under normale omstændigheder kunne en centralbank bare se bort fra (de deflationære virkninger, red.). Men der er stærke kræfter i ECB, som frygter deflation. På den ene side er faldende oliepriser noget godt, men de presser infla-tionsforventningerne, og de skaber en deflationsfare.«