Lave renter giver milliardbesparelse i statskassen

De meget lave renter på danske statsobligationer giver 1,5 mia. kr. ekstra i statskassen over det næste år.

Nationalbanken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Det skriver Børsen.

»I 2016 og 2017 er der flere obligationsserier, som udløber, der har en høj rente, og da refinansieringen kan ske i et favorabelt renteniveau, kan finansministeriet se frem til en renteudgiftsbesparelse på 1,5 mia. kr.,« udtaler Sydbanks cheføkonom Jakob Graven, til Børsen.

På trods af statsobligationernes lave rente, så er det ikke svært at finde aftagere, hvilket skyldes den lave risiko.

»Hvis vi nu købte obligationer af langt dårligere kvalitet end de danske, der har den højeste kreditrating, så kan det godt være, vi fik et bedre afkast, men risikoen for, at vi taber penge, vil tilsvarende stige,« siger vicedirektør i ATP Pension, Jan Ritter, til Børsen.

Over de sidste 10 år er statens renteudgifter halveret fra 42,3 mia. kr. i 1995 til 18,8 mia. kr. i 2015.