De samlede forbrugerpriser - inflationen - steg med bare 0,5 procent i september i forhold til samme måned sidste år. Det er uændret i forhold til måneden før, men en gaske lav inflation set i et historisk lys.

Fratrukket energi og fødevarer, som også kaldes for kerneinflationen, steg priserne med 1,2 procent i samme periode.

I snit er kerne inflationen steget med 1,2 procent over de sidste seks måneder. Årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks bliver holdt nede af prisudviklingen på blandt andet benzin, fjernvarme og fyringsolie, som har trukket årsstigningen ned med samlet 0,57 procentpoint.

Den lave inflation er med til at stimulere dansk økonomi. Masser af danskere får således øget deres realløn, når priserne kun stiger ganskle lidt.

Lønningerne i den private sektor ventes at stige omkring to procent i år. Dermed er der udsigt til en pæn fremgang i reallønnen, for tredje år i træk.

Ud over den højere realløn er renterne også fortsat ekstremt lave. Det burde give samlet set sætte skub i det private forbrug.

Peter Bojsen Jakobsen, der er makroøkonom i Sydbank siger da også, at den lave inflation kan give medvind til det danske privatforbrug.

»Over de seneste år har flere omtalt den lave inflation som en trussel mod dansk økonomi, da det kunne ende i ond deflationsspiral med flere års lavvækst til følge. Det er ikke vores vurdering, at dansk økonomi er på vej ind i en vækstdræbende deflationsspiral, da den lave inflation hovedsagligt skyldes fald i råvarepriser samt, at den indenlandske efterspørgsel faktisk stiger. Vi hilser den lave inflation velkommen, da det kan være med til at sætte ekstra gang i hjulene for dansk økonomi,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

TV: Krisen får vores penge til at række længere