Lastbiltrafik tyder på økonomisk stagnation

Både en række alternative og de mere traditionelle indikatorer peger nu på, at tredje kvartal har været yderst svagt for dansk økonomi, og at der måske har været en faldende velstand.

Dansk økonomi har været præget af stagnation og stilstand i tredje kvartal. Det peger en alternativ undersøgelse på, som viser, at lastbiltrafikken over Storebælt stagnerede i tredje kvartal. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk økonomi har været præget af stagnation og stilstand i årets tredje kvartal efter en pæn fremgang først på året. Det tyder en ny og alternativ konjunkturindikator på. Den har historisk vist sig at være ret træfsikker til at kaste lys over vindretningen i dansk økonomi. Det er trafikken af lastbiler over Storebæltsbroen, som stagnerede i årets tredje kvartal.

Der var således »kun« 312.050 lastbiler, som i tredje kvartal kørte bunkevis af byggematerialer, fødevarer, elektronik og meget andet hen over Storebæltsbroen. Det svarer til, at næsten 3.500 lastbiler i døgnet passerede broen mellem Sjælland og Fyn, men det er kun lidt flere end i kvartalet før og slet ikke præget af samme fremgang som først på året.

»Det tyder på, at der har været en vis stagnation i dansk økonomi i tredje kvartal. Der var ikke en direkte tilbagegang, men en mindre positiv tendens end tidligere på året,« siger Frederik I. Pedersen fra AE-rådet, som har udviklet den alternative vejrhane for dansk økonomi.

Andre alternative pejlemærker for, om økonomien er på vej op eller ned i fart, kunne være flytrafikken i Kastrup Lufthavn, industriens elforbrug, mængden af affald, salget af nye direktionsbiler, søgninger på nettet efter lastbiler, aktiekurser, ventetid på håndværkere, telefonopkald til udlandet og meget andet.

»Alt sammen noget, man sagtens kunne inddrage, men som ikke kan stå alene, når økonomiens sundhed skal vurderes,« siger chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit.

Han tilføjer dog, at den stagnation, som er set i lastbiltrafikken over Storebæltsbroen på det sidste, flugter fint med andre økonomiske nøgletal, der peger i samme retning.

»Vi har eksempelvis på det sidste set, at brugen af Dankortet er bremset, at detailomsætningen er stagneret, og erhvervstilliden er faldet. Samtidig har eksporten og industriproduktionen ligget uændret. Det tyder på, at den fremgang, som blev set i første halvår, er bremset ,« siger Tore Stramer.

Men på det sidste er der også tikket en del svage nøgletal ind fra især Tyskland, som peger i den gale retning, hvorfor Tore Stramer ikke vil afvise, at en ny periode med recession truer forude.

»Negativ vækst i tredje og fjerde kvartal i år kan bestemt ikke afvises. Får vi to kvartaler i træk med fald i BNP, så har vi en recession,« siger han. Frederik I. Pedersen vurderer, at de hjemlige erhverv i øjeblikket har det bedre end industrien, som er meget afhængig af eksport.

»Det kan være et varsel om, at international økonomi har det værre end ventet, og vi derfor vækstmæssigt bliver presset i den sidste del af 2014.«

Det absolut bedste mål for, om der er fremgang eller det modsatte i sigte herhjemme, er det såkaldte nationalregnskab, som Danmarks Statistik udsender fire gange årligt.

Problemet med disse tal er blot, at de kommer meget sent. Det er først 23. december i år, at Danmarks Statistik har planlagt at udsende nationalregnskabet med tal for udviklingen i beskæftigelsen og bruttonationalproduktet for årets tredje kvartal. Det vil sige, at der vil gå næsten to måneder endnu, før der kan siges noget bare nogenlunde sikkert om dansk økonomi, hvis der skal tages udgangspunkt i disse tal. Samtidig bliver nationalregnskabet ofte revideret ganske betydeligt. Det blev eksempelvis set i andet kvartal, hvor Danmarks Statistik først sagde, at der havde været et fald i det danske BNP på 0,3 procent, hvilket nærmest fik alle økonomiske alarmklokker til at ringe herhjemme. Men siden blev tallet revideret voldsomt op til et plus på 0,2 procent.

De endelige og helt sikre tal for, hvordan det er gået i tredje kvartal, kommer først fra Danmarks Statistik efter ét til to år, altså helt fremme i 2016, og derfor må blikket rettes mod helt andre ting, såsom boligmarkedet, arbejdsmarkedet og lignende, når temperaturen på økonomien skal tages.

Tyskland har langt flere foreløbige og mere alternative konjunkturindikatorer end Danmark med de såkaldte IFO, ZEW og PMI-indeks, der bygger på svar fra henholdvis erhvervslivet, finansanalytikere og indkøbschefer.

»Den slags ledende indeks eller konjunkturindikatorer ville det være fint af få flere af herhjemme, så vi hurtigere kunne få en fornemmelse af, hvordan det går med dansk økonomi,« siger Tore Stramer.