Lars Rohde på direkte kollisionskurs med regeringen – topøkonomer finder stramninger nødvendige

Nationalbankdirektør Lars Rohde opfordrer til, at regeringen strammer finanspolitikken væsentligt mere, end regeringen selv vil.

Det er bestemt ikke hver dag, det sker:

Den øverste chef for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, er røget på direkte kollisionskurs med regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S). På vegne af Nationalbanken opfordrer Lars Rohde til, at regeringen strammer finanspolitikken.