Lars Rohde: Kronen bliver forsvaret med alle midler

Direktør Lars Rohde fra Danmarks Nationalbank giver kun sjældent interview, men nu er han ude flere steder for at tale valutamarkedet til ro. Lars Rohde vil gerne have presset mod den danske krone til at lette.

Nationalbankdirektør, formand for direktionen, Lars Rohde. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Direktør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, slår nu fast med sikker stemme, at den danske krone vil blive forsvaret med alle midler og ikke under nogen omstændigheder slipper sin binding til euroen.

Nationalbanken har en hel vifte af tiltag, som kan beskytte kronen, og de vil blive taget i brug, hvis det viser sig nødvendigt siger Lars Rohde i dette interview med Berlingske Business.

Her slår han også fast, at den store og hastigt voksende danske valutareserve er en indbringende forretning, som lige for tiden giver Danmarks Nationalbank en indtægt på mere end fire milliarder kroner årligt, fordi renten på indskud er negativ.

Men har torsdagens rentesænkning til minus 0,75 procent overhovedet haft den haft den ønskede effekt, har vi spurgte Lars Rohde?
»Det ved vi ikke,« lyder svaret, »men vi har gradvist gjort det dyrere at have en kroneposition i forhold til at have for eksempel en europosition. Og vi tillid til, at det virker, om ikke andet så på den lange bane. Vi er meget tålmodige mennesker. Vi har uendelige mængder af kroner, og vi kan lade valutareserven vokse uendeligt, siger Lars Rohde.

Er det her nogensinde set før?
»Så skal man vist meget længe tilbage. Men i nyere tid er det ikke sket før, at vi har haft et så stort opadgående pres på kronen.«

Er dette aktuelle pres mod kronen et argument for, at vi bør træde ind i euroen?
»Ja, det er endnu et argument for, at vi bør træde ind i euroen, men det er jo et politisk spørgsmål om vi skal have euroen indført herhjemme eller ej.«

Betyder den helt ekstremt lempelige pengepolitik, der ses nu, og som presser både renten og euroen ned, at finanspolitikken bør strammes, så det hele ikke løber løbsk?
»Det er ikke aktuelt eller nødvendigt at ændre den økonomiske politik nu som følge af dette.«

Men hvad sker der så, når Den Europæiske Centralbank (ECB) starter med at købe obligationer op for 60 milliarder euro om måneden til marts? De er jo slet ikke gået i gang med opkøb endnu. Bliver presset mod kronen så bare endnu større?
»Man må formode at virkningen af de kvantitative lempelser allerede nu er priset ind på obligationsmarkedet, sådan at renten allerede er faldet og euroen allerede er svækket, som følge af de ventede opkøb. Men er det ikke tilfældet, og skulle der komme yderligere pres mod kronen, så må vi tage den derfra. Men det er vigtigt at sige til alle investorer fra ind og udland, at vi kun har ét eneste mandat, og det er at fastholde kronen i forhold til euroen, sådan som vi har gjort i mere end 30 år. Det er en hjørnesten i den økonomiske politik herhjemme og det vil vi blive ved med at gøre.«

Er det ved at sælge krone og sænke renten yderligere, at et eventuelt nyt pres på kronen skal lettes fremover? Eller skal andre redskaber i brug?
»Vi har en stor værktøjskasse af kendte og mindre kendte ting og alle vil blive taget i brug, hvis det er nødvendigt.«

Kan egentlige opkøb af obligationer herhjemme, som presser renten ned, komme på tale?
»Det er et af virkemidlerne, så ja, det kan godt komme på tale, hvis det bliver nødvendigt.«

Har Danmark også en fastkurspolitik og fem eller ti år?
»Ja, det har vi med sikkerhed, hvis den danske krone vel og mærke ikke er blevet erstattet af euroen.«

Skal Danmarks Nationalbank klare dette her selv uden hjælp fra ECB?
»Ja, det skal vi klare selv. Det er helt irrelevant at snakke om hjælp fra ECB, når kronen er ved at blive for stærk. For Danmark har selv alle de kroner og andre instrumenter, vi skal bruge til at svække kronen med, så vi har ikke brug for andre centralbankers hjælp. Det er kun, hvis kronen var svag og skulle støttes med opkøb, at ECB med fordel kunne hjælpe os.«

Tjener Danmarks Nationalbank penge på den store valutareserve, når renten er negativ? Er det lige nu 0,75 procent gange valutareserven på 550 mia. kr. om året, vi høster i gevinst, eller er det for simpelt?
»Ja, vi tjener på dette her, så det er ikke meget forsimplet. Vi får jo 0,75 procent i rente for at lånet penge af systemet, og de penge placerer vi så i pengemarkedet og på steder, hvor renten er lidt mindre negativ end herhjemme, eller måske lige frem positiv. Så budskabet til både udenlandske og hjemlige investorer er, at det vil koste og medføre tab at gå op mod kronen.«

Vil en ultra lav rente over længere tid puste prisen på alle mulige aktiver så som boliger, aktier med videre op i pris?
»Ja, det er altid en risiko ved at holde renten lav at jagten på afkast tager til og det kan slå igennem flere steder og skabe uholdbart høje priser på boliger eller andet. Så bobler er en risiko, der skal holdes øje med.«

Bør der overvejes modtræk til det allerede nu?
»Der er den klare arbejdsdeling herhjemme, at Danmarks Nationalbank med sin pengepolitik ene og alene skal forsøge at holde kronen fast over for euroen. Så det er andre typer af økonomisk politik, der skal løse den slags problemer, hvis de opstår.«

Kan kapitalbevægelserne ind og ud af Danmark begrænses med en midlertidig skat? Eller med andre særlige regler, hvis der skulle blive nødvendigt for at beskytte kronen ?
»Vi har jo gennem mange år været godt tilfreds med at have frie kapitalbevægelser ind og ud af landet, så det nok det bedste.«