Lars Løkke: Finanspolitikken bliver ikke mere ekspansiv

En merudgift på 1,7 milliarder kroner i 2008 til den offentlige lønforhandlinger vil ikke gøre finanspolitikken mere ekspansiv.

Selv om regeringen har puttet 1,7 milliarder kroner mere i lønpuljen til de offentligt ansatte, så ligger retningen på finanspolitikken klar: Linjen fra finanslovforslaget i august fraviges ikke. Finanslovforslaget, som fremsættes omkring februar, bliver ikke mere ekspansivt. Det slår finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast.

- Finanseffekten bliver overliggeren fra forslaget i august. Men det er klart, at vi aflæser alt, hvad der bliver sagt af kloge ord. Vi tager nu en tænkepause, indtil finanslovforslaget fremlægges, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Samtidig med finanslovforslaget kommer regeringen med sit syn på de økonomiske konjunkturer over de kommende år.

De ekstra 1,7 milliarder indarbejdes i finanslovforslaget for 2008, men i et notat fra Finansministeriet hedder det, at aktivitetspåvirkningen af den større lønudgiftsramme er begrænset og skal ses i sammenhæng med, at finanspolitikken samlet set ikke lempes i forhold til augustforslaget.

/ritzau/