Lang krig truer vækst

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De små og mellemstore virksomheder (SMV''er) føler stor usikkerhed over, hvad en eventuel krig i Irak vil få af

betydning for deres situation. Det viser en rundspørge til en række SMV''er, som ErhvervsBladet har foretaget.



Derfor

afhænger meget af den rapport, som chefen for FNs våbeninspektører i Irak, svenskeren Hans Blix, senere i dag fremlægger

for FNs sikkerhedsråd i New York. Ib Andresen Industri A/S i Langeskov på Fyn er en internationalt orienteret virksomhed

inden for pladearbejde med en eksport på omkring 30-40 pct. Virksomheden mærker tydeligt, at lavkonjunkturen hersker for

øjeblikket.



Derfor forventer virksomheden heller ikke væsentlige forbedringer i løbet af i år, men

håbet er en svag omsætningsfremgang på mellem fem og ti pct.



- Den eventuelle svage fremgang afhænger

af, om krigen i Irak kommer. Vi vil nok kun mærke det indirekte, fordi vi er underleverandører. Men det vil ikke være

godt, hvis vi får en lang uafklaret situation i Irak, hvor man ikke ved, hvad der vil ske, eller en længerevarende krig,

siger direktør Ole Peterson, Ib Andresen Industri A/S.



De fleste af virksomhederne er enige om, at en Irak-krig vil føre

til et stop for nye investeringer både hos dem selv, men også i erhvervslivet generelt.



- Så længe krigen

ikke rykker til Europa i form af f.eks. terrorangreb, vil det ikke få så store konsekvenser. Men trods alt vil krigen

føre til, at virksomhederne ikke tager så mange chancer i form af for eksempel nye investeringer, som hvis der ikke var

krig, siger direktør Jens Christian Egholm fra Lemvig-virksomheden Egholm Maskiner.



Enkelte virksomheder vil dog kunne

opleve en omsætningsfremgang i tilfælde af en krig i Golfen.



Brunata A/S i København udvikler og producerer

varmemålere, og i tilfælde af krig forventer virksomheden, at energipriserne vil tage et nøk opad.



- En krig

i Irak vil smitte af på os i positiv forstand i og med, at energipriserne må forventes at stige. Dermed vil folk også

efterspørge varmemålere, for de skal i højere grad betale varme efter forbrug, siger Brunatas administrerende

direktør, Jens Peter Fischer Hansen.



Irak-krisen er dog ikke det eneste, som SMV''erne er bekymrede for på nuværende

tidspunkt. Den økonomiske afmatning i hele Europa og særdeles på det største danske eksportmarked, Tyskland,

skaber også panderynker.



- Vi har kunnet mærke på vore eksportmarkeder, at økonomien rundt omkring i

verden ikke er for god i øjeblikket. Derfor forudser jeg, at vi primært kommer til at tjene penge på det danske

marked i det næste halve år, siger direktør Morten Fuhlendorff Nielsen fra lakeringsvirksomheden 3N Lak A/S i Thisted,

de eksporterer til blandt andet Tyskland.