Landdistrikter plages af tvangsauktioner

Nedturen på boligmarkedet har været særlig hård i udkantsdanmark, og den tendens blev forstærket i 2012.

Foto: Malte Kristiansen. Arkivfoto
Læs mere
Fold sammen

Tabere og vindere. Stærke og svage. A- og B-hold. Denne deling mellem gode og dårlige findes i udpræget og tilmed stigende grad også på det danske boligmarked, der de sidste par år har oplevet en større polarisering.

De gode områder i eller omkring de store byer er således langsomt på vej op, mens pilen fortsat peger nedad, når det handler om mindre byer langt væk fra god offentlig transport og med få butikker og indbyggere.

Det er også sådan, at antallet af tvangsauktioner i større grad koncentreres på de dele af Danmark, hvor der bor færrest mennesker.

»Men landdistrikterne ligger dårligt, uanset om der kigges på antal handler, salgstider, udbud af boliger til salg eller tvangsauk­tioner. Tendensen til polarisering er endda blevet forstærket gennem 2012. Fremskridtene på boligmarkedet sker således i kommuner, der er tæt på de større byer,« siger Karsten Beltoft, direktør for Realkredit­foreningen.

Han peger eksempelvis på, at Lolland topper på lister over tvangsauktioner.

Ikke færre end 11 kommuner udmærker sig ved at have dobbelt så mange tvangsauktioner som i resten af landet, og langt hovedparten af disse 11 udpinte områder med rekord i tvangssalg er fra landdistrikter.

Jesper Bo Jensen fra firmaet Fremforsk, som har lavet mange analyser af det danske boligmarked, tror, at den tendens vil fortsætte længe endnu.

»Skal udviklingen vende, kræver det, at landområderne får lokket flere turister til og får skabt flere ufaglærte job. Det er nemlig de ufaglærte, som er mest villige til at flytte til et landdistrikt for at få arbejde,« siger han.

Der er dog også en joker, som kan være med til at vende udviklingen: Hvis udlændinge får lov til at købe danske sommerhuse.

»Det vil kunne give mange områder i Danmark et kæmpe økonomisk boost, og det er da nok også noget, vi bliver presset til på et tidspunkt. Før eller siden bliver vi nødt til at droppe særreglen om, at udlændinge ikke må købe danske sommerhuse,« siger Jesper Bo Jensen.

Igen råd til at bo i byen

Men ellers er det den fortsatte fraflytning fra landdistrikterne, der presser boligmarkedet i disse områder. Fraflytningen finder sted, fordi unge søger uddannelse i de større byer og ikke vender tilbage. Og fordi transport generelt er blevet dyrere de senere år, og mange ganske enkelt ikke har råd til at pendle flere hundrede kilometer hver eneste dag.

Der er heller ikke samme flugt væk fra de dyre områder som før.

I de gode år, hvor boligpriserne skød i vejret med turbofart, blev mange således presset til at flytte væk fra København og omegn for overhovedet at få råd til en bolig.

»Den tendens ser vi ikke på samme måde mere. Nu er der tværtimod en del, som flytter tilbage mod byerne, fordi de igen kan få råd til en bolig der,« siger Jesper Bo Jensen.

Regeringen har for nylig sendt et forslag om ændring af boligreguleringsloven i høring. Her foreslår regeringen, at helårsboliger i stigende grad bør kunne anvendes som sommerhuse.

»Det er en god ide, men forslaget er utilstrækkeligt. Det er nemlig kun den nuværende ejer, der får lov at bruge boligen som fritidshus. Hvis dette forslag skal hjælpe landdistrikterne, skal alle have lov at købe helårshuse og benytte dem som fritidsbolig,« siger Karsten Beltoft.