Landbruget kræver politisk indgreb

En ny bølge af nedskrivninger på landbrugskunder truer pengeinstitutterne. Flere banker har i forvejen en skrøbelig økonomi, og med en stor eksponering mod landbruget risikerer de for alvor at komme i problemer, vurderer bankekspert. Landbrugets nye førstekvinde vil have politisk indgreb.

Landmand Jesper Lyngbak Nielsen i stalden med sin kone, Karina, og børnene William på to et halvt år og Christian på to måneder. Jesper Lyngbak Nielsen er blandt de landmænd, der holdes i live af sin bank. Læs interviewet med ham på næste side. Foto: Robert Attermann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nødlidende landmænd har gennem finanskrisen kostet bankerne milliarder af kroner i nedskrivninger og hensættelser, og bedst som der var tegn på fremgang i landbruget, har først og fremmest EUs handelskrise med Rusland og den faldende kinesiske efterspørgsel nu sendt landbruget ud i en ny krise. Og det er dårligt nyt for bankerne, der kan se frem til en ny omgang nedskrivninger på landbrugskunderne.

Situationen så alvorlig, at Landbrug & Fødevarers nytiltrådte direktør, Karen Hække­rup, mener, at landbruget skal hjælpes – ikke for at redde bankerne, men for at sikre arbejdspladser i udkantsdanmark.

»Vi er på den ene eller den anden måde årsag til, at 170.000 danskere har et arbejde. Nu er en stor del af disse arbejdspladser udfordret. Vi spiller gerne med for at bevare de arbejdspladser, men det kræver, at vi får en hjælpende hånd,« siger hun.

Karen Hækkerup vil nu lægge pres på Christiansborg for at få dem til at hjælpe landbruget. Hun har allerede en ønskeliste på vej i form af en prisstabiliserende mulighed for oplagring af svinekød hen over julen, lov til at gøde markerne for at sikre øget protein i korn som svinefoder, eksportlempelser og handelsfremstød til Sydamerika og Asien. Desuden ønsker hun sig at undgå overimplementering af miljøregler, samt styrkelse af virksomhedsordningen for landmænd.

Hver tredje kører med underskud

Ifølge Karen Hækkerup kører en ud af tre landmænd med underskud mod en ud af fem for et år siden. Og det gør det ikke bedre, at landmændene, hvis både realkreditlån og banklån lægges sammen, har en samlet gæld 360 mia. kr.

»Landmændene må sammen med deres bank prøve at finde en løsning. Vi peger på politiske løsninger, bl.a. så landmændene får lov til at gøde og producere mere. Det vil øge indtjeningen og mindske risikoen for, at landmænd drejer nøglen om,« siger hun.

Bankekspert og indehaver af Niro Invest Nicholas Rohde har foretaget en gennemgang af pengeinstitutternes eksponering mod landbruget for Berlingske Business. Den viser, at bankernes udlån til landbruget steg eksplosivt fra 86 mia. kr. i 2006 til 147 mia. kr. i 2008. Siden er udlånet faldet til 102 mia. kr. Det skyldes i høj grad store nedskrivninger for mellem ti og 30 mia. kr. på landbruget. Nu peger det igen på, at faldende indtjening i landbruget vil ramme bankerne hårdt. Det kan endda gøre så ondt, at de mest landbrugs­eksponerede banker får livs­truende problemer.

»Den nuværende krise kan føre til yder­ligere nedskrivninger for landbruget. Så kan det blive problematisk for nogle af de institutter, som har en betydelig eksponering mod landbruget og en begrænset solvens­overdækning (økonomisk buffer, red.).«

Der er stor forskel på, hvor stor en eksponering de forskellige banker har mod landbruget. I mindre pengeinstitutter som Sparekassen Bredebro og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse er omkring en tredjedel af ud­lånet rettet mod landbrugskunder, og det betyder en høj risiko, vurderer Nicholas Rohde. Også større banker som Vestjysk Bank, hvor 20 pct. af udlånet er til landbruget, er udsat. I forvejen har Vestjysk Bank nu staten som hovedaktionær – efter talrige svære år for den store vestjyske bank.

»Det er ikke en stor nedskrivning, der skal til, før Vestjysk Bank får forstærket sine problemer,« siger Nicholas Rohde.

Vestjysk Banks konstituerede adm. direktør, Michael Nelander Petersen, oplyser, at banken holder godt øje med udviklingen i landbruget, hvor priser på eksempelvis mælk og svinekød er faldet voldsomt. Han frygter, at problemerne hos landmændene vokser i 2015.

»Vi frygter, at det bliver værre, men det er såmænd slemt nok, hvis bare det holder sig på det niveau, vi er nede på nu rent prismæssigt. Det er da et niveau, der gør det svært at tjene penge for rigtig mange,« siger direktøren, der dog ikke mener, at det i sidste ende kan vælte Vestjysk Bank.

»Jeg ved ikke, hvor galt det kan komme til at gå. Men det er ikke noget, der tager livet af os,« siger han.

Nordea topper

Storbanken Nordea er den bank, der har flest penge udlånt til landbruget i Danmark. 43 mia kr. svarende til 7,70 pct. af udlånet i Nordea Bank Danmark.

»På koncernniveau er det kun godt to pct. af vores udlån, der er eksponeret mod landbrug, men det er klart, at vi er en væsentlig landbrugsbank. Vi føler, at vi har en robust kreditportefølje med god kvalitet, men det her er noget, som vi skal følge tæt i den kommende periode, og hvis det her fortsætter, kan man kan da ikke afvise, at enkelte landmænd kan få det så svært, at vi ville skulle hensætte på dem,« siger Peter Lybecker, Nordeas landechef i Danmark.

Også Sydbank har mange landbrugs­kunder, men ifølge adm. direktør Karen Frøsig bliver det først for alvor et problem, hvis krisen får jordpriserne til at falde. For begynder de først at falde, står bankerne igen over for voldsomme nedskrivninger:

»Der, hvor det rigtigt betyder noget for os, er, når det sætter sig i hektarpriserne, for hvis en landmand har det vanskeligt, og vi skal konstatere OIV (behov for nedskrivning, red.), så laver vi jo en opgørelse af, hvor stort nedskrivningsbehovet er. Og der kigger vi på hans sikkerheder, og der er hans jordværdi jo en stor del af det. Til gengæld regner vi ikke ret meget indtjening ind, når vi laver den opgørelse. Det må vi simpelthen ikke. Så et fald i indtjeningen går mere ud over landmanden selv end ud over banken, men på den længere bane får det jo betydning for den finansielle sektor, hvis det bliver ved og sætter sig i jordpriserne,« siger Sydbanks topchef.