Læserne uenige om skattepakken

Der er godt gang i debatten som følge af Lars Seier Christensens kommentar om regeringens skatte-omlægning.

Igen har Lars Seier Christensen formået at puste gang i en debat på Business.dk med sin kommentar fra i går, "Den der gemmer til natten, gemmer til skatten", der i bund og grund er et frontal-angreb på den skatte-omlægning som Bendt Bendtsen og Kristian Jensen præsenterede i fredags.

Læserne rykker til tastaturet og giver deres besyv med, men der er stor holdningsmæssig spredning i indlæggene.

"Nej, hvor er jeg vred og skuffet, hvad skal jeg nu stemme på? Venstre ved man ikke, hvor man har. Hvor er det sølle. Sjofel behandling af os, der sparer op. Jeg er dybt skuffet over ministrene med deres afgiftsfrie BMW'ere, skattefrie repræsentationstillæg m.v. fy, fy skamme sig = føj for pokker".

Sådan skriver Otto Christensen, som er meget enig med Lars Seier Christensen, mens en anden læser, Niels Rasmussen mener, at Lars Seier Christensen har en alt for negativ udlægning af tingene.

"Der er plusser og minuser i pakken, men absolut flest plusser. Se dog på SKM provenueberegning. Selv med en hvas pen, er der tale om lettelser. Hvad der er det store spørgsmål, er hvorfor afskrivningerne på længerevarende aktiver ikke er nævnt i artiklen. Det kunne da hæmme nvesteringslysten. Så op på hesten igen. Det er slet ikke så ringe endda".

En grov sammentælling viser dog, at de fleste debattører er enige med Saxo Bank-direktøren, når han kritiserer regeringens skatte-forslag.

Læs hele Lars Seier Christensens kommentar og læsernes respons her