Læserdebat: Medarbejdere saboterer sikkerheden

Arbejdsmiljø. Medarbejderne saboterer farlige maskiners sikkerhedsudstyr, erfarer rådgiver.

Medarbejderne saboterer farlige maskiners sikkerhedsudstyr. Så kraftigt formulerer jeg det, når jeg opdager at f.eks. lågekontakter på sikkerhedsafskærmninger skrues af, så maskinen kan køre uden afskærmning.

Eller når maskinoperatøren selv konstruerer et "hjælpeværktøj" så han med een hånd kan aktivere en to-håndsbetjening (begge knapper skal aktiveres samtidig på mindre end 0,5 sek.) og dermed have den anden hånd fri til at vende emner i et stanseværktøj.

I mit firma Bowitek, har jeg i 15 år som selvstændig rådgiver inden for området CE-mærkning af maskiner og procesanlæg, samt risikovurdering af nye og gamle procesmaskiner, adskillige gange oplevet ved gennemgang af maskinerne, at der har været "manipuleret" med maskinernes sikkerhedsudstyr.

Med åbne lågerFor nogen tid siden, hvor jeg var i gang med udarbejdelse af en operatørbrugsanvisning, til et valseværk, hvor jeg havde designet sikkerhedsskærme, med sikkerhedsudstyr i kategori 4 (dubleret og overvåget), havde jeg taget billeder af nogle sikkerhedslåger med sikkerhedskontakter, men da et par af dem var uskarpe, ville jeg tage dem om.

Jeg opdagede, da jeg kom tilbage til valseværket efter nogle dage, at sikkerhedskontakten var skruet af og med tape var fastgjort til modparten, så valseværket kunne køre med åben låge.

Jeg kontaktede operatørerne som arbejde ved valseværket og spurgte om de ikke havde røde ører, men ingen vidste hvem der havde skruet kontakten af. Jeg underrettede naturligvis arbejdsgiveren, som bad mig om at genetablere sikkerhedskontakten. Da jeg efter ca. en halv times tid medbragt 2 stk. 4 mm skruer med møtrikker, var sikkerhedskontakten genmonteret af en af operatørerne.

Var jeg arbejdsgiver og jeg vidste hvem "synderen" var, ville vedkommende været blevet fyret lige på stedet.

Kræver detektivarbejdeNu var denne observation kun et "tilløb til ulykke", men var der sket en ulykke, så er det min erfaring, at det første der sker er, at sikkerhedsskærmen eller sikkerhedskontakten meget hurtigt bliver sat på plads og så kan man som sikkerhedsrådgiver og styringstekniker bruge megen tid på at finde "fejlen".

Ofte kan man ved at skrue sikkerhedskontakterne fra sit underlag se, at der er støv eller snavs bag den del som gennem længere tid har været fjernet. Men det kan være svært at bevise, hvis man ikke vil indrømme "Sabotagen".

I skrivende stund arbejder politi og arbejdstilsyn med at klarlægge årsagen til at en 44 årig medarbejder d. 5.december 2006 ved en slibemaskine på Fyn, på en tragisk måde blev dræbt. Her var der efter udtalelse til pressen også tale om at en sikkerhedskontakt der var fjernet.

Plombering af møtrikkerI AT-bekendtgørelse 561 (Maskindirektivet på dansk) står der i bilag 1 afsnit 1.4.1: Afskærmninger og beskyttelsesanordninger, skal være solidt fremstillet og må ikke forårsage yderligere risici, brugen heraf må ikke uden videre kunne omgås, eller anordningerne sættes ud af drift.

Jeg vil foreslå, at der ved befæstelse af sikkerhedskomponenter indføres krav om at skruer/møtrikker plomberes, således at man kan se hvis disse komponenter har været fjernet, samt at virksomhedens sikkerhedsorganisation ved f.eks. månedlige sikkerhedsrunderinger kontrollerer at ingen plomber er brudt, samt at der ikke sidder "kopinøgler" i sikkerhedskontakten.

Tendensen til at der bliver manipuleret med sikkerhedskontakter og sikkerhedsafskærmninger, tror jeg ligger i at maskinfabrikanter for ikke at bliver hængt op på et erstatningskrav, pakker alle bevægelige dele ind i skærme som ofte er besværlige at arbejde med.

Ofte møder jeg, især fra ældre medarbejdere, modstand når der foretages risikovurdering og der efterfølgende foreslås etablering af sikkerhedsafskærmninger.

Vær pragmatiskDet er nok en god ide som rådgiver, at have en pragmatisk holdning til hvordan en forsvarlig og fornuftig sikkerhedsafskærmning etableres, ellers bliver der modstand mod disse, især for gamle maskiner, hvor der måske aldrig har været ulykker.

Lysgitre eller wirenødstop er ofte en bedre sikkerhed i praksis, end for arbejdet generende oplukkelige skærme, såfremt de bliver placeret rigtigt og dette skal ske i tæt samarbejde med operatøren ved maskinen, ellers fungerer "skidtet" ikke er min erfaring.

Arbejdstilsynet kender udmærket godt problemet med at "opfindsomme" operatører gør indgreb i det monterede sikkerhedsudstyr og jeg synes at det er grotesk at en arbejdsgiver som har investeret i sikkerhed for sine medarbejderes sikkerhed, bliver mødt med et bødeforlæg, hvis der er sket en ulykke, på mellem 25-50.000 kroner, hvor medarbejderen som har saboteret sikkerhedsudstyret slipper fri. Arbejdstilsynets praksis er som hovedregel, at kommer en medarbejder ud for en ulykke, bliver han ikke mødt med et bødeforlæg. Hvilket i øvrigt er en sympatisk holdning.

Men bødeforlæg for arbejdstagere kommer sjældent i anvendelse, da det rent administrativt er meget tidskrævende for den inspektør som en sjældent gang opdager disse forhold, som jeg ovenfor beskriver. I dag er det ofte sådan at når AT-inspektøren kommer på screeningsbesøg på en virksomhed, er der ganske få ting han spørger efter.

APV fremfor sikkerhedDet er, er der udarbejdet APV, er der brugsanvisning til maskinen eller kemikalierne og er der en overensstemmelseserklæring. Hvis disse ting er i orden, så er alt godt og inspektøren kan, måske suppleret med en kort gennemgang, forlade virksomheden uden at kontrollere om det der står i de fremviste dokumenter er i overensstemmelse med virkeligheden.

Det er min opfattelse, at det i dag går mest ud på at få skrevet flest mulige screeningsrapporter, således at Arbejdsministerens mål for screening af virksomhederne nås. Mange besøgsrapporter af denne type, skaber ikke et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø. Jeg kunne godt ønske mig, at arbejdstilsynets inspektører kom noget mere ud på værkstedsgulvet som tidligere, men det er der ikke tid til.

Jeg er bange for at inspektørerne efterhånden bliver lige så stressede og utilfredse som hjemmehjælpere, som farer af sted uden at have tid til at gøre deres job for dem selv og kunderne tilfredsstillende. Men nu søges der jo 110 nye medarbejdere til at se på det psykiske arbejdsmiljø. Måske skulle de starte i eget hus.