Læs torsdagens Business-kalender

Her er nogle af torsdagens begivenheder.

Foto: DANIEL ROLAND

ERHVERV

 

06:00 Nye tal for boligpriser

Boligsiden.dk offentliggør i dag Boligsidens Markedsindeks for august. Indekset viser udviklingen i gennemsnitlig salgspris, salgstid og prisnedslag i august sammenlignet med for en måned og et år siden. Indekset samler tallene for de tre boligtyper villa/rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i hele landet og i de fem regioner. Det er også muligt at få tallene for en eller flere kommuner.

09:00 Nyregistrerede biler i august

09:30 Integrationstræf 17

Kommunernes Landsforening holder i dag det årlige Integrationstræf i Nyborg. Hvad skal der til for at flere flygtninge kommer i job? Hvilken rolle spiller danskundervisningen? Hvordan kan kommuner, virksomheder og sprogcentre samarbejde endnu bedre? Og hvilke gode indsatser findes, som andre kan lade sig inspirere af? Det er nogen af de spørgsmål der vil blive diskuteret. Traditionen tro kommer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og præsenterer regeringens budskaber om integration og tager imod spørgsmål fra salen.rafiktal

Flyselskabet SAS kommer i dag med nye trafiktal. Disse tal er for august.

Økonomi/statistik

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Industriens produktion og omsætning, juli 2017
- Nyregistrerede motorkøretøjer, august 2017
Udland:
- 8.00: Tyskland: Industriproduktion m/m, jul
- 9.30: Sverige: Rentemeddelelse, sep
- 11.00: Eurozonen: BNP-vækst (endelig), Q2
- 13.45: Eurozonen: Rentemeddelelse fra ECB
- 14.30: Eurozonen: Pressemøde i ECB med centralbankchef Mario Draghi
- 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 34
- 14.30: USA: Produktivitet (endelig), Q2
- 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 34
- 17.00: USA: Olielagre, uge 35
Øvrigt:
- 11.00: SAS: Trafiktal, aug

POLITIK

08:00 Åbent samråd om konkurser i plejesektoren

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og ældreminister Thyra Frank (LA) er i dag kaldt i samråd om konkurser i plejesektoren. Ministrene skal blandt andet redegøre for, hvornår regeringen forventer at fremlægge delresultaterne af servicetjekket vedrørende udbud af hjemmepleje. Spørgsmålet er udløst af endnu en konkurs i sektoren, som fandt sted i maj. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S) og Astrid Krag (S).

10:00 Møde i salen med finansloven

Der er i dag møde i Folketingssalen på Christiansborg klokken 10.00. På dagsordenen er første behandling af finansloven for 2018. Regeringens forslag til en finanslov blev fremlagt 31. august. Der er også tredje behandling af et forslag om elektricitet produceret på vedvarende energi-anlæg.

UDLAND

13:45 Rentemøde i den europæiske centralbank

Den europæiske centralbank, European Central Bank, holder rentemøde i Frankfurt. Efterfølgende afholdes der pressemøde.

Modeuge i New York begynder

New York Fashion Week begynder i dag. Modeugen i den amerikanske storby varer frem til 15. september, og ved disse shows fremvises moden for næste forår og sommer. Det første show begynder klokken 9.00 lokal tid (15.00 dansk tid). Senere denne måned er der også modeuge i Milano.

Brexit-debat i Storbritannien

Det britiske parlament holder i dag sin første debat om udkastet til Den Store Tilbagekaldelseslov, der skal gøre EU-direktiver, som har betydning for Storbritannien, til britiske love.