Læs torsdagens Business-kalender

Her er nogen af torsdagens begivenheder

Torsdag offentligør DONG Energy årsregnskab Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

ERHVERV

07:00 Novo Nordisk offentliggør årsregnskab

I dag offentliggør Novo Nordisk deres årsrapport for 2016

07:00 Dong Energy kommer med regnskab for 2016

Dong Energy offentliggør i dag årsregnskab for 2016.

07:30 Danske Bank offentliggør årsregnskab

I dag offentliggør Danske Bank deres årsrapport for 2016

10:00 Copenhagen Fashion Week fortsætter

Copenhagen Fashion Week fortsætter i dag. Den københavnske modeuge begyndte tirsdag og fortsætter frem til fredag. I dag kan gæsterne opleve modeshows med blandt andre By Malene Birger klokken 12.00 og Jesper Høvring klokken 14.00.

11:00 Dong Energy inviterer journalister og analytikere indenfor

I dag er journalister og analytikere inviteret til "Meet the management"-arrangement hos Dong Energy. Det sker samme dag, som Dong Energy kommer med årsregnskab. Klokken 11.00 byder Henrik Lund, head of investor relations, velkommen, hvorefter Group CEO Henrik Poulsen præsenterer strategien. Fra 16.30-17.00 er der Q&A med Henrik Poulsen.

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)

4. kvartal: Danske Bank (kl. 07.30), Dong Energy (kl. 07.00, I forbindelse med regnskabet afholdes der et 'Meet the Management 2017'-arrangement for investorer og analytikere), Novo Nordisk (kl. 07.30), Skjern Bank
Peers: Coloplast (kl. 12.30, Boston Scientific, Q4), Danske Bank (kl. 07.30, DNB, FY), Nordea Bank (kl. 07.00, Swedbank, FY), Novo Nordisk (AstraZeneca, FY), Novo Nordisk (kl. 12.45, Merck & Co, Q4), Scandinavian Tobacco (kl. 13.00, Philip Morris International, Q4), TDC (kl. 07.00, Telenor, FY), Vestas Wind Systems (Xcel Energy, Q4, før børsluk)

Økonomi/statistik

Udland:
- 10.00: Eurozonen: Månedsrapport, ECB
- 11.00: Eurozonen: Producentpriser, dec
- 13.00: Storbritannien: Rentemeddelelse, feb
- 14.30: USA: Produktivitet, Q4
- 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 8
- 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 7
Øvrigt:
- 16.00: Danmark: Nationalbankens valutareserve

POLITIK

10:00 Møde i salen

Der er i dag møde i Folketingssalen, hvor der behandles flere lovforslag. Deriblandt nedsættelse af miljøbidraget ved ophugning og skrotning af biler og et forslag til forebyggelse af hvidvask.

10:30 Åbent samråd om Skats kontrol med udbetaling af negativ moms

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er i dag kaldt i samråd om Skats kontrol med udbetaling af negativ moms og Statsrevisorernes kritik. Ministeren skal redegøre for, hvordan han imødekommer kritikken fra Statsrevisorerne på området, og om han mener, det er realistisk at imødekomme dem. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

13:00 Åbent samråd om ansættelse af direktør for ATP

Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd om ansættelse af direktør for ATP. Udvalget har blandt andet bedt ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at det er betryggende, at ATP har ansat en direktør, der har været ansvarlig for, at Nordea Market blev dømt for forsøg på skatteunddragelse ved en Schweizisk domstol. Samrådsspørgsmål er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

13:00 Åbent samråd om forringelser af bløde velfærdsydelser

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er i dag kaldt i samråd om kvalitetsforringelser af de bløde velfærdsydelser. Ministeren skal svare på, hvordan han vil undgå forringelser, og om der skal sættes obligatoriske mål for, hvor mange opgaver der skal sendes i udbud i kommuner og regioner. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

13:45 Europaudvalgsmøde

Europaudvalget holder i dag møde. Det sker som forberedelse til det uformelle topmøde i EU, som finder sted i morgen.

KRIMINAL

09:00 Dom i sag om svindeltiltalt østjysk vognmandsfirma

Der ventes i dag dom i sag mod svindeltiltalt østjysk vognmandsfirma ved Retten i Horsens. Sagen er ikke mod firmaet, som i januar gik konkurs, men mod de involverede personer, deriblandt den daglige leder og flere chauffører.

Konkurs fører til frifindelse af vognmandsfirma i svindelsag

09:00 Yderligere to tiltalt i stor bestikkelsessag for retten

Retten i Glostrup behandler i dag endnu to sager i det store Atea-kompleks. Denne dag er det en it-mand fra politiet, som er anklaget for at modtaget et tv til spotpris og en iPhone og på den måde have sparet over 25.000 kroner, og en fuldmægtig i et ministerium, som anklages for at modtage it-udstyr for 6240 kroner og et tv til 13.800 kroner. Dog betalte han noget selv, lyder anklagen.

UDLAND

Modtagere af Nobels Fredspris mødes i Colombia

Mindst 25 modtagere af Nobels Fredspris mødes fra i dag til topmøde. Det er første gang mødet mellem modtagerne af fredsprisen finder sted i Sydamerika. Fokus på mødet vil være de mange tiltag, der skal til, for at fastholde bæredygtig fred. Blandt deltagerne er den seneste modtager, Colombias præsident Juan Manuel Santos, tidligere præsident for Sovjetunionen Mikhail Gorbatjov og Polens tidligere præsident Lech Walesa.