Læs onsdagens Business-kalender

Her er nogle af onsdagens erhvervsrelaterede nyheder.

Heinekens røde stjerne truet af Ungarns premierminister
(Foto: PHILIPPE HUGUEN/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere

Erhverv

Generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber)

  • Andersen & Martini, Brdr. Hartmann (kl. 13.00, København Ø)
  • cBrain

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)

  • 1. kvartal: cBrain
  • 4. kvartal: SPEAS
  • Peers: Carlsberg (Heineken, Q1)

Økonomi/statistik

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 08.00:

  • Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, 4. kvt. 2017
  • Folketal, 1. januar 2018

Udland:

  • 01.50: Japan: Eksport, marts y/y
  • 01.50: Japan: Import, marts y/y
  • 10.30: Storbritannien: Forbrugerpriser, marts
  • 11.00: Eurozonen: Produktion i bygge og anlæg, februar
  • 11.00: Eurozonen: Forbrugerpriser, marts y/y,
  • 20.00: USA: Beige Book

08:30 København V - Embedded Everywhere 2018, intelligente løsninger i virksomheder

Stadigt flere produkter og maskiner får indbygget intelligent styring. Det åbner for alvor for internet of things hvor snart sagt hele produktionen kobles på nettet. Embedded Everywhere konferencen byder på en dag, hvor deltagere kan opsamle ny faglig viden, inspiration, ideer og cases. Flere af de nye løsninger er udstillet på konferencen. På dagsordenen er også en debat mellem IDA’s formand Thomas Damkjær Petersen og DI’s digitale direktør Lars Frelle-Petersen om muligheder for udfordringer for samfundet og for erhvervslivet. Og i samme boldgade er et af dagens øvrige temaer sikkerhedsrisici ved brugen af intelligente maskiner og produkter, der er på nettet. Dagens hovedtaler er ekspert i indbygget intelligens, chefanalytiker Mark Wolff fra SAS Institute’s Globale IoT Division.

Den sidste panikdag

I dag holdes den legendariske ’panikdag’ på DMJX i Aarhus. hvor der er ansættelsessamtaler mellem medier og praktikansøgere, for sidste gang. Fremover skal hverken studerende eller arbejdsgivere til Aarhus. De kan sidde hjemme og blive matchet op med hinanden af et særligt it-system, der bliver udviklet til formålet.

Indland

16:00 - Dronningen overrækker Dronning Margrethe II's Videnskabspris

I dag klokken 16.00 overrækker Dronning Margrethe 'Dronning Margrethe II's Videnskabspris'. Prisen overrækkes til en forsker under 50 år, og der følger 100.000 kroner med prisen. Det er Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der står for prisen. Et selskab, der står for at styrke videnskabes stilling i Danmark.

Kriminal

09:30 København - Totalkredit risikerer større bøde

Østre Landsret fortsætter i dag med Forbrugerombudsmandens sag mod Totalkredit, som anklages for vildledende markedsføring. I Københavns Byret blev selskabet idømt en bøde på en million kroner, men Forbrugerombudsmanden ønsker en højere straf. Sagen begyndte 17. april og fortsætter 19. april.

Politik

10:00 København K - Statsministeren og Bill Clinton mødes

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton mødes i dag i Statsministeriet. Bill Clinton vil få en kort rundvisning af statsministeren i Riddersalen på Christiansborg Slot, hvorefter der er møde på statsministerens kontor.
Klokken 10.00 vil der være fotomulighed i Riddersalen, mens der klokken 10.10 er fotomulighed, når Løkke og Clinton er på statsministerens kontor. Til begge pools er mødetiden klokken 09.00 ved Dronningeporten. Tilmelding nødvendig.
Bill Clinton talte i går ved en konference for Presidents Institute.

13:00 København K - Åbent samråd om ulovligt trawlfisker

Minister for fiskeri og ligestilling Karen Ellemann (V) er kaldt i samråd om stop for ulovligt trawlfiskeri i Øresund. Samrådsspørgsmålet er stillet af Trine Torp (SF).

14:00 København K - Baggrundsbriefing forud for forhandlinger om energiudspil

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet holder i dag baggrundsbriefing om status på den grønne omstilling i Danmark. Det sker forud for de kommende forhandlinger om et nyt energiudspil. Briefingen vil både give en status på den grønne omstilling og se på udfordringerne for dansk energipolitik fremover.
Det er Kristoffer Böttzauw, afdelingschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der står for baggrundsbriefingen.

Udland

New Delhi - Minister leder erhvervsdelegation til Indien

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) står fra i dag og frem til lørdag i spidsen for en dansk erhvervsdelegation, som deltager ved Global RE-Invest India 2018 i New Delhi i Indien. Konferencens fokus er på vedvarende energi i Indien, hvor danske virksomheder får mulighed for at promovere deres løsninger til det indiske marked

London - Cambridge Analytica-høring

Alexander Nix, tidligere CEO i Cambridge Analytica, udspørges i det britiske parlament af parlamentarikere om firmaets arbejde under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og brexit-afstemningen i Storbritannien samme år.

15:00 Strasbourg - EU-Parlamentet diskuterer Facebook-skandalen

Europa-Parlamentet diskuterer onsdag bedre beskyttelse af EU-borgernes data og privatliv efter skandalen om Cambridge Analyticas misbrug af Facebook-data.