Læs onsdagens Business-kalender

Her er nogle af onsdagens store begivenheder.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Den danske industrigigant Danfoss fremlægger i dag regnskabsbøgerne for 2015.
Læs mere
Fold sammen

Business

Den danske industrigigant Danfoss fremlægger i dag regnskabsbøgerne for 2015.

Nationalbanken afholder i dag pressemøde, hvor regnskabet for 1. kvartal 2016 og en beretning for regnskabet i 2015 står højest på dagsordenen.

Økonomi/statistik
Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Firmaernes køb og salg januar 2016
- Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015
Udland:
- 10.30: Storbritannien: Arbejdsløshed, feb
- 13.30: USA: Påbegyndt boligbyggeri, feb
- 13.30: USA: Byggetilladelser, feb
- 13.30: USA: Forbrugerpriser, y/y, feb
- 13.30: USA: Kerneforbrugerpriser, y/y, feb
- 14.15: USA: Industriproduktion, m/m, feb
- 14.15: USA: Kapacitetsudnyttelse, feb
- 19.00: USA: Federal Reserve-meddelelse, mar

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)
4. kvartal: BioPorto, Greentech Energy Systems, Nordic Tankers, Sparekassen Sjælland, Tivoli, U.I.E., Zealand Pharma
Peers: DSV (kl. 12.30, Fedex, Q3)

EU

EU-Domstolens generaladvokat kommer i dag med anbefaling til dom i sag, hvor Sony har stævnet en tysk butiksejer, fordi hans gratis wifi til kunderne blev misbrugt af musikpirater. Spørgsmålet er, om butiksejeren er medskyldig i pirateriet, fordi han ikke har sikret sit wifi ordentligt.

EU-Kommissionen fremlægger i dag sit udspil til reform af den kuldsejlede Dublin-forordning, der fastslår, at asylansøgere skal søge asyl i det første EU-land, de ankommer til.

Landspolitik

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er i dag kaldt i åbent samråd om beskæring af midler til lokale aktionsgrupper. Ministeren er blandt andet blevet bedt om at redegøre for, hvilke konsekvenser beskæringen af midler vil få for de lokale aktionsgruppers muligheder for at skabe udvikling i landdistrikterne.

Grønlandsudvalget afholder i dag offentlig høring om grønlandsk uranudvinding. Anledningen for høringen er, at regeringen i sit lovprogram har bebudet at ville fremsætte to lovforslag om grønlandsk uranudvinding og eksport.

I dag er der møde i Folketingssalen, hvor der kan stilles spørgsmålet til ministrene. Oppositionen vil blandt andet have finansministeren til at forklare omprioriteringsbidraget.

Politi/Ret

Vestre Landsret i Viborg behandler i dag en straffesag, hvor en 41-årig mand er tiltalt for at have påkørt en anden mand med vilje i Tarm i februar 2015. Den påkørte mistede livet.

Højesteret behandler for første gang en sag om en bilist, der har mistet kørekortet i tre et halvt år, fordi han var påvirket af euforiserende stoffer på grund af passiv hashrygning.

Københavns Byret holder i dag en såkaldt indenretlig afhøring i retssal 60 med den tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jensen. Norsk politi ønsker at få stillet ham spørgsmål om katastrofen på færgen Scandinavian Star.

Navne

Forfatter Jens Bjerre, 95 år, skuespiller og Sanger Jerry Lewis, 90 år, italiensk filminstruktør Bernardo Bertolucci, 75 år og borgmester Michael Aastrup Jensen, 40 år.

Kalenderen er skrevet ud fra Ritzau Tid & Sted.