Læs mandagens Business-kalender

Her kan du læse om nogle af mandagens begivenheder i erhvervslivet.

Foto: EMMANUEL DUNAND / POOL. EU’s udenrigsministre holder møde i Bruxelles. Under mødet vil EU's udenrigschef Federica Mogherini sammen med de øvrige udenrigsministre drøfte USA's anerkendelse af Jerusalem som hovedstad i Israel med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. Foto: EPA/Emmanuel Dunand
Læs mere
Fold sammen

ERHVERV

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 08.00
- Betalingsbalancen over for udlandet, oktober 2017
- Forbruger- og nettoprisindeks, november 2017
- Ledige stillinger, 3. kvt. 2017
- Udenrigshandel med varer (md), oktober 2017

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)
3. kvartal: TK Development

KRIMINAL

09:00 Mænd anker hårde domme i afpresningssag
Vestre Landsrets 1. afdeling i Viborg fortsætter en sag, hvor to mænd i byretten blev idømt tre et halvt og fire års fængsel for afpresning. Blandt andet blev en fiskesøejer truet med, at man ville hælde gift i dammen, hvis ikke man fik 5000 kroner. Omkring 60 personer i alt har været ofre i sagen. Sagen begyndte 31. oktober og fortsætter 14. december.

09:00 Organiseret tyveri fra supermarkeder over hele landet
Retten i Aarhus har sidste retsmøde i en sag, hvor to mænd er anklaget for i alt 45 tricktyverier mod supermarkeder i Kerteminde, Aalborg, Horsens, Randers, Roskilde og andre steder. Anklager og forsvarere vil procedere. Muligvis afsiges der også dom.

UDLAND

10:00 EU's udenrigsministre mødes
EU’s udenrigsministre holder møde i Bruxelles. Under mødet vil EU's udenrigschef Federica Mogherini sammen med de øvrige udenrigsministre drøfte USA's anerkendelse af Jerusalem som hovedstad i Israel med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. USA's anerkendelse har senest ført til protester i Ramallah, Betleham og andre steder på Vestbredden og i Gazastriben, hvor der har været sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelske soldater.

10:00 Fiskerikvoterne i 2018
EU’s fiskeriministre holder mandag og tirsdag møde i Bruxelles om næste års fiskerikvoter. Det sker under rådsmødet for landbrug og fiskeri.
Læs mere om rådsmødet her

14:00 Nomineringer til Golden Globe
Hollywood Foreign Press Assn. uddeler i januar filmprisen Golden Globes til blandt andet årets bedste film, skuespiller og skuespillerinde. Mandag offentliggøres de nominerede til priserne, som uddeles 7. januar. Priserne giver ofte et godt fingerpeg om, hvem der måske vinder Oscar-statuetterne senere på året.
Læs mere om Golden Globes her

Plenarmøde i EU
Fra mandag og frem til torsdag er der plenarmøde i Europa-Parlamentet. På plenarmøderne præsenteres det lovgivningsmæssige arbejde, som gennemføres i de parlamentariske udvalg og de politiske grupper. Desuden er det også her, EU-parlamentarikerne deltager med deres synspunkter over for EU-Kommissionen og Rådet.
Læs mere om plenarmødernes funktion
Mere om kommende plenarmøder

EU's udviklingsministre mødes
Mandag er der rådsmøde i EU for udviklingsministre. Det finder sted samme dag som et møde for EU's udenrigsministre.
Læs mere om rådsmødet her

Retssag mod angrebsmand bag terror på natklub i Istanbul begynder
Mandag begynder retssagen mod den usbekisk fødte Abdulkadir Masharipov, der har tilstået at stå bag angrebet på den tyrkiske natklub Reina i Instanbul i Tyrkiet nytårsaften sidste år. Her skød og dræbte han 39 mennesker og sårede 79. Senere tog den militante gruppe Islamisk Stat (IS) skyld for angrebet. Anklageren kræver Abdulkadir Masharipov fængslet på livstid. Udover Abdulkadir Masharipov er 56 mistænkt for at være medskyldige i angrebet. Der ventes ifølge AP dom i sagen 15. december.

WTO holder ministerkonference i Argentina
Mandag begynder Verdenshandelsorganisationens (WTO) ministerkonference i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Det er organisationens højeste beslutningsorgan, som mødes cirka hvert andet år. Konferencen varer til 13. december.
Læs mere om ministerrådskonferencen her

INDLAND

10:00 Audiens på Christiansborg Slot
Dronning Margrethe holder i dag audiens på Christiansborg Slot. Her kan modtagere af medaljer og ordener blandt andre møde op for at takke for dem.

10:00 Dronning Margrethe holder offentlig audiens
Mandag klokken 10.00 holder Dronning Margrethe offentlig audiens på Christiansborg Slot. Når dronningen holder audiens er der mulighed for at takke hende for deltagelse ved en åbning eller et besøg, for tildelingen af en orden eller en medalje samt for kongelig udnævnelse og afsted.
Læs mere om audiensen her

16:00 Byrådsmøde i Aalborg Kommune
Aalborg Kommunes byråd mødes. Byrådsmødet finder sted i Medborgerhuset.
Læs mere om byrådsmøderne i Aalborg her

Kulturministerens Idrætspris 2017
Kulturministerens Idrætspris 2017 uddeles Prisen gives til en ekstraordinær præstation eller indsats inden for idrætten. Kulturministerens Idrætspris 2017 uddeles i år ved en idrætsreception. Idrætsreceptionen er en markering af idrætsudøvernes og de indstilledes bidrag til et rigt, stærkt og mangfoldigt idrætsliv i Danmark og hylder det unikke danske idrætsliv, der både favner elite- og breddeidrætten.
De indstillede til Kulturministerens Idrætspris 2017