Læs mandagens business-kalender

Her er nogle af mandagens begivenheder.

Foto: Simon Bohr. Danmarks Statistik har set på, hvor mange overnatninger feriehuse, campingpladser, vandrehjem og hoteller kom op på i juli.
Læs mere
Fold sammen

ERHVERV

09:00 Inflationen i juli fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik tager temperaturen på prisen på varerne og kommer med inflationstal for juli.

09:00 Overnattende gæster i sommerhuse og på campingpladser i juli

Danmarks Statistik har set på, hvor mange overnatninger feriehuse, campingpladser, vandrehjem og hoteller kom op på i juli.

Økonomi/statistik

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Feriehusudlejning, juli 2017
- Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., juli 2017
- Forbruger- og nettoprisindeks, august 2017
Statistiske efterretninger:
- Antal overnatninger i lystbådehavne. Foreløbig opgørelse, juli 2017
Udland:
- 1.50: Japan: Maskinodrer y/y, jul
Øvrigt:
- OECD-statistik: Arbejdsløshed

KRIMINAL

09:00 Politi havde terrormistanke i stor momssag

Retten i Glostrup har efter planen det sidste retsmøde i en straffesag om momssvindel og skyldnersvig for 27 millioner kroner i forbindelse med handel med kyllingekød med Saudi Arabien. I efterforskningen troede politiet, at der var tale om terrorfinansiering, men det er der ingen beviser for. Tiltale mod en anden mand blev droppet af anklagemyndigheden, men siden har de spanske myndigheder anholdt denne mand for netop finansiering af terror.

09:30 Kasi-Jesper kæmper mod Skat i landsretten

Østre Landsret indleder en principiel retssag, hvor Kasi og Jesper Laustrup Nielsen har anlagt sag mod Skatteministeriet på grund af beskatning af blandt andet sponsorater af fodboldklubben Brøndby og håndboldklubben AG København. Retssagen strækker sig over flere dage.

UDLAND

11:00 Uformelt EU-møde for udviklingsministre

EU's udviklingsministre mødes i dag i Estlands hovedstad, Tallinn. Mødet er uformelt. Årsagen til, at mødet finder sted i Tallinn, er, at Estland har formandskabet for EU i andet halvår af 2017.

15:00 Plenarmøde i EU

Fra i dag og frem til torsdag er der plenarmøde i Europa-Parlamentet. På plenarmøderne præsenteres det lovgivningsmæssige arbejde, som gennemføres i de parlamentariske udvalg og de politiske grupper. Desuden er det også her, EU-parlamentarikerne deltager med deres synspunkter over for EU-Kommissionen og Rådet.

Stortingsvalg i Norge

Der holdes i dag valg til Stortinget i Norge. Meningsmålinger viser, at statsminister og Høyre-leder Erna Solberg står til at beholde regeringsmagten. Hvorimod Arbeiderpartiet ser ud til at miste status som Norges største parti. De to partier Høyre og Fremskrittspartiet indgår i Solbergs borgerlige regering. Valgstederne i Norge lukker klokken 20.00. Umiddelbart derefter forventes en exit poll fra norske medier, der giver det første billede af valgets resultat baseret på interviews med nordmænd, som har stemt.

INDLAND

15:00 Pressemøde om dansk 3D-printet byggeri

3D Printhuset holder i dag pressemøde og åbent hus i forbindelse med deres opførelse af 3D-printet byggeri i Nordhavnen i København. Bygningen The Bod, som skal være et kontorhotel, kalder 3D Printhuset selv den første 3D-printede bygning i Europa. Ved pressemødet kan man se 3D-printeren printe den øverste del af randfundamentet. Bygningen ligger på Kattegatvej 2 (hjørnet af Kattegatvej og Oceanvej), hvor pressemødet også finder sted klokken 15.00.