Læs mandagens Business-kalender

Her er nogle af mandagens begivenheder.

Christine Lagarde, direktør for Den Internationale Valutafond. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER/PERU

ERHVERV


05:00 IMF opdaterer økonomisk rapport
Den Internationale Valutafond, IMF, præsenterer i dag World Economic Outlook Update. Rapporten giver et bud på, hvordan valutafondens økonomiske eksperter ser den globale økonomiske udvikling. Den opdaterede rapport præsenteres på et pressemøde i Kuala Lumpur klokken 11.00 lokal tid (5.00 dansk tid). Den vises som live webcast. Læs mere og se live webcast her.

Økonomi/statistik
Udland:
- 9.00: Frankrig: PMI Industri (foreløbig), juli
- 9.00: Frankrig: PMI Service (foreløbig), juli
- 9.30: Tyskland: PMI Industri (foreløbig), juli
- 9.30: Tyskland: PMI Service (foreløbig), juli
- 9.30: Tyskland: PMI Samlet (foreløbig), juli
- 10.00: Eurozonen: PMI Industri (foreløbig), juli
- 10.00: Eurozonen: PMI Service (foreløbig), juli
- 10.00: Eurozonen: PMI Samlet (foreløbig), juli
- 15.45: USA: PMI Industri (foreløbig), juli
- 15.45: USA: PMI Service (foreløbig), juli
- 15.45: USA: PMI Samlet (foreløbig), juli
- 16.00: USA: Salg af eksisterende boliger, juni

12:30 Legetøjsgigant fremægger regnskab
Legetøjsgiganten Hasbro kommer i dag med regnskab for det første halvår.

22:00 Google præsenterer regnskab
Google fremlægger i dag regnskabet for første halvår.

Ekstraordinære generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber)
Comendo (kl. 09.00, Hellerup)

INDLAND

Visitationszone i Aarhus ophører
Siden søndag den 25. juni har der været indført visitationszone i Aarhus Vest, og det ophører i dag. Visitationszonen har omfattet et område afgrænset af Viborgvej mod nord, Brabrandstien mod syd, Anelystvej mod vest samt Haslevej/Tingvej/Viby Ringvej mod øst. Zonen blev etableret grundet flere skudepisoder i området som følge af ulmende bandekonflikter særligt mellem banden Loyal to Familia og en lokal gruppe med tilknytning til Black Army.

10:30 Prinsesse Benedikte deltager i erhvervskonference
​Op mod 40.000 deltagere og flere en 100.000 gæster har været forbi Spejdernes Lejr 2017 på Kær Vestermark ved Sønderborg, og i dag er prinsesse Benedikte igen at finde på besøgslisten. Prinsessen vil i dag deltage i Erhvervskonference for Syddanmark, mens hun torsdag vil tage del i en recepetion. Det er de fem spejderkorps i Danmark, som er gået sammen om lejren: Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark.

UDLAND


11:00 Præsident Rodrigo Duterte taler til det filippinske parlament
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, holder i dag sin årlige "state of the nation"-tale for det filippinske parlament og resten af den filippinske befolkning.

EU's finansministre mødes om budget
EU's økonomi- og finansministre mødes i dag. På dagsordenen er budgettet for EU.

Uformelt EU-møde om konkurrenceevne
EU's ministre med ansvar for konkurrenceevne mødes i dag om research i Estlands hovedstad, Tallinn. Mødet er uformelt og fortsætter i morgen. Årsagen til, at mødet finder sted i Tallinn, er, at Estland har formandskabet for EU i andet halvår af 2017.

17 tyrkiske journalister for retten i Istanbul
Retssagen mod 17 journalister fra den tyrkiske avis Cumhuriyet begynder i dag i Istanbul. De fleste har siddet varetægtsfængslet siden oktober, da de blev arresteret under mistanke for at støtte kupforsøget i juli 2016 og støtte til det kurdiske arbejderparti PKK, hvilket de alle har afvist. Retssagen ventes afsluttet på fredag.

Trumps svigersøn skal afgive forklaring i Senatet
Donald Trumps svigersøn og rådgiver, Jared Kushner, ventes i dag at skulle vidne under en lukket høring i Senatet om mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg sidste år. Tidspunktet for afhøringen kendes endnu ikke. På onsdag skal præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., vidne ved en åben høring om et møde med en russisk advokat, som fandt sted under valgkampen sidste år.