Læs mandagens Business-kalender

Her er nogle af mandagens begivenheder.

Foto: LIONEL BONAVENTURE. Mandag behandles en sag mod fem Uber-chauffører
Læs mere
Fold sammen

ERHVERV

Økonomi/statistik

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Betalingsbalancen over for udlandet, maj 2017
- Forbruger- og nettoprisindeks, juni 2017
- Udenrigshandel med varer (md), maj 2017
Udland:
- 1.50: Japan: Maskinordrer, maj
- 1.50: Japan: Betalingsbalance, maj
- 3.30: Kina: Forbrugerpriser, juni
- 3.30: Kina: Producentpriser, juni
- 8.00: Tyskland: Eksport, maj
- 8.00: Tyskland: Import, maj

KRIMINAL

09:30 Uber-chauffør risikerer bøde på halv million kroner

Københavns Byret behandler i dag politiets sager mod fem Uber-chauffører. Det er prøvesager i en ny bølge. Denne gang bygger bødekravet på oplysninger fra skattemyndighederne i Holland, hvor Uber har hovedkvarter. Den ene afkræves en bøde på 590.000 kroner. Dommen ventes i morgen.

POLITIK

17:25 Statsministeren møder Japans premierminister

Japans premierminister Shinzo Abe er i dag i København, hvor han skal mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det er første gang, en japansk premierminister rejser til Danmark for at mødes bilateralt med en dansk statsminister. På mødet vil de to blandt andet diskutere frihandel og udviklingen i Nordkorea, samt den strategiske partnerskabsaftale fra 2014.
Torsdag i sidste uge indgik EU og Japan en frihandelsaftale.
Der er fotomulighed klokken 17.25, når Abe ankommer, samt ved et tête-à-tête klokken 17.35. Der er statements i Spejlsalen klokken 18.45.

UDLAND

15:00 Eurogruppen mødes

Eurogruppen mødes i dag i Bruxelles. Gruppen består af finansministrene fra de lande, som har euroen som møntfod.