Læs mandagens Business-kalender

Her kan du læse nogle af mandagens begivenheder.

Foto: Søren Bidstrup. Energikommissionens ni medlemmer med administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen som formand, samt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil præsentere ny rapport.
Læs mere
Fold sammen

Erhverv

Generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber)
Nordic Tankers (kl. 10.30), Small Cap Danmark (kl. 16.30)

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)
1. kvartal: SP Group
Peers: NKT Holding (Tennant Company Q1, før børsåbning)

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, marts 2017
- Ph.d.-uddannedes indkomster, 2015

Udland:
- 10.00: Tyskland: IFO-indikator, apr
- Tyskland: Importpriser, m/m, mar

Politik

10:00 Energikommissionen offentliggør sin rapport
Regeringens energikommission, der skal hjælpe Danmark med at indfri sine internationale klimaforpligtelser, offentliggør i dag på et pressemøde deres rapport med anbefalinger til dansk energipolitik. Energikommissionens ni medlemmer med administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen som formand, samt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil alle være til stede på pressemødet.

10:00 Audiens på Christiansborg Slot
Dronning Margrethe holder i dag audiens på Christiansborg Slot. Her kan modtagere af medaljer og ordener blandt andre møde op for at takke for dem.

FN's Sikkerhedsråd hos Trump
Ambassadørerne fra de 15 lande i FN's Sikkerhedsråd kommer i dag til USA's hovedstad Washington for at mødes med landets præsident, Donald Trump, og amerikanske politikere. Det ventes, at blandt andet krigen i Syrien skal drøftes, mens også fredsprocessen mellem Israel og Palæstina, samt situationen i Nordkorea er på dagsordenen.

09:30 EU-Domstolen har høring i Uber-sag
EU-Domstolen har i dag høring i en sag, hvor Uber forsøger at få underkendt en fransk lov, der gør den omstridte kørselstjeneste ulovlig i Frankrig. Uber lukkede i sidste uge ned for app'en i Danmark, fordi de ikke kan leve op til den nyeste lovgivning på området.

EU's udenrigschef besøger Rusland
EU's udenrigschef, Federica Mogherini, besøger i dag Rusland, hvor hun skal mødes med landets udenrigsminister Sergei Lavrov. På dagsordenen er blandt andet forholdet mellem EU og Rusland, samt situationen i Ukraine, Syrien, Irak og Libyen.

Retten

09:00 Der ventes dom i omfattende afpresningssag
I dag ventes der dom i stor afpresningssag ved Retten i Viborg. Der er tale om over 70 forhold og 65 forskellige ofre. Sagen har kørt over otte dage. Rettens journalnummer er 1-004150/2016.

09:30 Sag om tredobbelt drab fortsætter
Retten på Frederiksberg fortsætter i dag nævningesagen om drabene på tre unge mænd i november 2015. Dokumentation fremlægges fra blandt andet telefonaflytninger.
De tre unge mænd blev dræbt, da de lå og sov i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg. Forbrydelsen fandt sted 11. november 2015 cirka klokken 03.40. De dræbte er Philip Leth Rasmussen på 19 år, Mike Vinther på 24 og Suhaib Jaffar på 23. Alle tre tilhørte ifølge politiet den såkaldte Vanløse-gruppering. Sagen fortsætter over flere retsdage i april, og der ventes dom i maj.