Læs fredagens business-kalender

Her er nogle af fredagens store begivenheder.

Boligsiden kommer i dag med nye tal for boligpriser, salgstid og nedslag på villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse for januar.(Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen

Business

06:00 Tal for boligpriser og salgstid af ejerboliger:
Boligsiden kommer i dag med nye tal for boligpriser, salgstid og nedslag på villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse for januar.

Generalforsamlinger (børsnoterede aktieselskaber):
North Media (kl. 15.00)

Økonomi/statistik:
Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Betalingsbalancen over for udlandet februar 2016
- Feriehusudlejning februar 2016
- Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. februar 2016
- Udenrigshandel med varer (md) februar 2016
- Fødevareerhvervet i Danmark 2014 (bog)
Udland:
- 1.50: Japan: Betalingsbalance, feb
- 8.00: Tyskland: Eksport, m/m, feb
- 10.30: Storbritannien: Industriproduktion, m/m, feb
- 16.00: USA: Engroslagre, m/m, feb

EU

09:00 København: Møde i Europaudvalget
I dag er der møde i Europaudvalget, hvor de både skal mødes med danske europa-parlamentarikere og medlemmer af Skatteudvalget. Efterfølgende, klokken 10.00, er der almindeligt møde i Europaudvalget.

Landspolitik

10:00 København: Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor der blandt andet vil være 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik.

Retssager

09:30 København: Søfolk kræver en million af Ekstra Bladet
Københavns Byret fortsætter i dag retssagen, som Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn har anlagt mod Ekstra Bladet. Kravet er en halv million kroner til hver. Det skyldes omtalen af søfolkene, da de blev holdt som gidsler hos pirater i Somalia i to år, tre måneder og 18 dage. I dag ventes advokaterne at holde deres afsluttende indlæg.

Udland

Djibouti: Djibouti afholder præsidentvalg
Der er i dag valg til præsidentembedet i det afrikanske land Djibouti. Præsident Ismail Omar Guelleh stiller op til genvalg til sin fjerde periode.

Øvrigt

13:00 Stockholm: Seminar om skandinavisk forbindelse og Femern Bælt
I samarbejde med EU-Kommissionen holder organisationen String i dag seminar om nordeuropæisk infrastruktur og Femern under navnet 'Connectivity in Scandinavian and Northern European infrastructure'. Blandt seminarets emner er Femern Bælt-forbindelsen og muligheden for højhastighedstog i Nordeuropa. Blandt talerne er transportminister Hans Christian Schmidt og branchedirektør for DI Transport, Michael Svane, som også er formand for Femern Bælt erhvervsråd.